Benytter Donald Trump en forældet Android-telefon?

Trump bruger angiveligt en forældet Samsung Galaxy S3 fra 2012. Dette kan være et seriøst sikkerhedsproblem. 

Illustration af Trump (Foto: Heblo)

Donald Trump, den nyvalgte præsident i Amerika, er en præsident der deler vandene. Han har et noget anstrengt forhold til pressen, som han bl.a. beskylder for at være “fake news.” Han er også kendt for sine temperamentsfulde opdateringer på Twitter.

Nu viser det sig, at han måske benytter en Samsung Galaxy S3 fra 2012, som sin personlige telefon.

Nægter Trump at aflevere sin gamle telefon?

Trump har tidligere fortalt til New York Times, at han er vild med telefonerne i Det Hvide Hus. Han udtaler, at de er nogle af de mest fantastiske telefoner, som han har set, og at de er blandt de mest sikre i verden.

I samme artikel kommer det dog frem, at han stadig benytter sin gamle Android-telefon på trods af protester fra medarbejdere i Det Hvide Hus.

Android Authority har analyseret billeder af Trump med telefonen. Og de er ret sikre på, at der er tale om en Samsung Galaxy S3 fra 2012.

– Sådan blev Sisses telefon hacket

Kan udgøre en alvorlig sikkerhedstrussel

Samsung Galaxy S3 er mere end 5 år gammel, og der ikke været udsendt opdateringer til den i meget lang tid.

Sikkerhedsekspert Bruce Schneier fortæller til avisen The Guardian, at det udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden, hvis præsident Trump går rundt med en gammel Android telefon.

Ifølge Schneier er det største problem, at det vil være let for hackere at bruge telefonen til f.eks. at aflytte samtaler i Det Hvide Hus. Telefonens indbyggede mikrofon kan benyttes af hackere til at lytte med. Det betyder, at de kan opsnappe fortrolige samtaler i nærheden af telefonen.

 – Vi sjofler med sikkerheden på smartphonen

Medlem af kongressen kræver undersøgelse

Ted W. Lieu, som er medlem af kongressen for demokraterne, ønsker en undersøgelse af, hvorfor Trump benytter en usikker Android-telefon.

Lieu skriver i en pressemeddelse, at han er alvorligt bekymret omkring den måde, præsidenten bringer den nationale sikkerhed i fare ved at bruge en usikker Android-telefon.

Herunder kan ses et uddrag af det brev, som kongresmedlem Ted W. Lieu har sendt til kongressens interne undersøgelseskomite.

Brev til House Committee on Oversight and Government Reform

Uddrag af brevet til kongressens undersøgelseskomite (Screenshot: MereMobil)

Mere til historien

Herhjemme har vi i den seneste tid oplevet flere sager med hacking. Både YouSee og 3 mobil blev udsat for hacking tidligere på året.

Cybersikkerhed: 6 forudsigelser for 2025

AI bliver vigtigt i både forsvar og angreb, når det handler om cybersikkerhed.

(mere…)
Apple sagsøgt for over 1 milliard dollars efter droppet funktion

Et milliardstort søgsmål mod Apple er indgivet i Northern California, efter Apple droppede et tiltag grundet sikkerhedsrisici.

(mere…)
Lenovo giver computere ekstra sikkerhed

Brugerne beskyttes bedre ved dette system, mener Lenovo.

(mere…)
Over 200 virksomheder understøtter nu passkeys

KORT NYT: Ifølge tal fra 1Password understøttes passkeys nu af over 200 virksomheder.

(mere…)
Online med Anders And – god viden til børn

Danske børns digitale kompetencer er nedadgående - måske "Online med Anders And" kan rette op på det?

(mere…)
Det bliver sværere for politiet at få adgang til din iPhone

Med iOS 18 kommer en masse nyheder – også for myndighederne som politiet, der nu får sværere ved at åbne iPhones.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram