10 ting du kan bruge Gear VR og virtual reality til

Virtual reality verdenen udvides dag for dag, men hvad kan VR bruges til? Vi har samlet 10 ting som ekstra fede med virtual reality.

Google Cardboard - Virtual reality

Google Cardboard – Virtual reality

Virtual reality, også kortere beskrevet som ”VR”, breder sig dag for dag. Det er blot seks måneder siden, at Samsung kunne fortælle, at de på cirka ét år, har solgt mere end 500.000 Gear VR headsets.

I Danmark er der sågar åbnet den første virtual reality butik, som ud over at sælge udstyr også lader dig prøve kræfter med den fagre nye oplevelse. Det endda uden at tømme sparegrisen.

Hvis ikke du helt er overbevist endnu, kan det måske skyldes den simple grund, at du ikke ved hvad du skal bruge sådan et headset til.

Derfor har vi samlet 10 ting du kan bruge Samsung Gear VR eller et andet VR-headset til.

TEST: Sådan er det nye Samsung Gear VR

1. Spil: FPS – helt tæt på

First Person Shooter (FPS), er en kategori der får en helt anden betydning, når du tager et VR headset på hovedet. Der findes et hav af FPS spil til VR, hvor du ud fra et stort udvalg af våben kan prøve kræfter som SWAT-medlem eller stå ansigt til ansigt med de mest skræmmende zombies.

For at nævne et par stykker, kan vi anbefale at kigge nærmere på Bullet Train, Zombie Shooter eller gå på jagt i Duck Hunter VR.

2. Surf på internettet i VR-stil

Med Gear VR fra Samsung og applikationen Samsung Internet installeret kan du surfe rundt på nettet i VR-stil.

Du kan læse dine vanlige nyheder, se de seneste artikler fra dit ynglings site eller opleve VR-videoer fra hjemmesider, der har VR indhold, men endnu ikke har en applikation til formålet.

En hurtig søgning efter ”virtual reality” på Google giver hurtig et par timers underholdning med dit VR headset.

3. Se feriebiller og videoer i VR

Selvom du nemt kan se dine feriebilleder og videoer på din smartphone eller computer, så giver det alligevel en anden og lidt mere nærværende oplevelse, at se dem igennem et VR headset. Du kan se dig omkring på billedet, zoome tættere ind, for slet ikke at snakke om videoerne der liver op på en helt ny måde.

Til Gear VR har Samsung lavet en galleriapplikation, der viser de billeder, og videoer, du har liggende på telefonen.

4. En verden af VR videoer

Google Cardboard

Der findes efterhånden timer og atter timer af frit tilgængeligt videoindhold i VR på nettet. Med et Gear VR headset fra Samsung kan du se VR fra YouTube, Facebook, Twitch, Vimeo og mange flere kilder.

Det giver tilsammen ufatteligt mange timers indhold. Det er lige fra en rundtur i verdens største indkøbscentre, til en ørkenvandring, eller se et F-16 jægerfly blive optanket i luften.

En hurtig søgning på de enkelte tjenester efter ”VR video” fremkalder et hav af oplevelser. Kig efter Googles CardBoard-ikon for at aktivere VR på en video.

TIP: Brug Gear VR uden om Samsungs univers

5. 3D film er yt – ind med VR-film

Hvorfor nøjes med at se film i 3D, når du kan sidde foran et kæmpe fjernsyn i en hyggelig stue med udsigt over sneklædte landskaber?

Det kan du med Netflix applikationen til Gear VR. Her kan du finde alt dit Netflix indhold og se det i VR omgivelser.

Brugbart? Måske ikke så meget. Men i det mindste kan det siges, at Netflix er med på moden. Måske i en nær fremtid vil vi opleve, at film bliver optaget til virtual reality. Dermed kommer der en helt anden oplevelse ind i filmen.

6. Få en tur i de vildeste forlystelser

En anden kategori til VR headsets der er populær, er muligheden for at få en tur i nogle af verdens vildeste rutsjebaner. En søgning på ”VR rollercoster” giver både adgang til applikationer hvor du bygge din egen tur, i en virtuel rutsjebanesimulator, eller du kan blot hoppe med på optagelserne fra nogle af verdens vildeste rutsjeture.

Uanset valg er det her du kommer til at stå prøven mod køresyge i virtual reality.

7. Gå på opdagelse i museer og naturen

Virtuel tur på musem

Virtuel tur på musem

Med VR har du muligheden for at opleve nogle af verdens vidunderligste steder uden at bruge titusindvis af kroner på at komme dertil. Kom eksempelvis tæt på de flotteste landskaber, bjerge, vandløb eller en tur ud i det flotteste blå koralrev.

Du kan også få en virtuel tur i verdensrummet. Her kan du komme helt tæt på de planeter, du som barn har lært om men aldrig været tæt på.

Eller hvad med en tur ind i menneskekroppen eller helt tæt på ét af verdens største omrejsende underholdningsimperier Cirque du Soleil?

Der er timevis af verdensoplevelser gemt i VR. Vi kan anbefale at kigge nærmere på applikationen Matterport VR, som giver premium oplevelser fra hele verdenen.

8. Oplev din næste investering fra sofaen

Snart er det måske muligt, at prøve din næste bil uden du behøver at flytte dig fra sofaen. I øjeblikket samarbejder Volvo og Microsoft på netop dette. Indtil da findes der applikationer, der giver mulighed for at opleve eksklusive biler helt tæt på.

Eller hvad med en rundtur i dit næste hus? Ejendomsmæglere verden over arbejder på, at gøre huskøb til en oplevelse du kan starte på hjemme fra sofaen. VR Global er blandt de første på markedet. Men også Arch Virtual arbejder på at gøre det muligt at gå en tur i dit kommende nybyggeri.

Virtual Reality (Foto: Thomas Meier)

Virtual Reality (Foto: Thomas Meier)

9. Få vind i håret og sus for ørene

Med et VR headset får du mulighed for at opleve mange steder stationært. Du kan også komme med på de vildeste og flotteste ture. Få eksempelvis en tur i en rigtig racerbil eller kom med på forsædet af de vildeste firehjulstrækkere mens de brager igennem ørkensandet.

Her kan du få en tur med Nitto Tire i ørkenen.

Det er også muligt at komme ud og opleve bølgerne rejse sig til over hovedhøjde, mens du står med på et surfbræt under åben himmel – det kan du blandt andet opleve her med GoPro.

10. Genoplev fortiden

Med VR er det selvfølgelig også muligt at komme mange tusinde år tilbage i tiden. Tilbage til dengang hvor vi kun kan forstille os hvordan verden har set ud. I applikationen Jurassic World få du endda lov til at komme tæt på fortidens helt store skabninger – dinosaurussen.

Lav selv VR-videoer med Gear 360

Mere til historien

Selvom VR udefra kan ses som en enkeltmands oplevelse, så er det muligt på flere VR headsets at spejle indholdet over på en computerskærm eller et TV. Således kan du dele dine oplevelser med andre personer i rummet..

Elbil i frostvejr: Så meget rækkevidde mister du nu

GUIDE: Vintervejret har lagt sig tungt over Danmark, og med temperaturer helt ned til -12 grader. kan din elbils rækkevidde blive reduceret med over 30 procent. Bliv klogere på tommelfingerreglen og se, hvordan kulden påvirker dit batteri netop nu.

(mere…)
Samsung Galaxy S25 FE vs S24 FE: Her er det bedste køb

DUEL-TEST: Samsung Galaxy S25 FE er faldet massivt i pris. Vi har sammenlignet S25 FE med forgængeren S24 FE for at finde det bedste køb her i starten af 2026.

(mere…)
Slut med det blå Rejsekort: Sådan virker Basiskort

GUIDE: 2026 markerer enden for det velkendte blå Rejsekort. Vi fortæller her om det nye fysiske Basiskort: Se de vigtigste ændringer for din næste tur med bus og tog.

(mere…)
Sådan tager du bedre billeder med din telefon – konkrete tips

GUIDE: Det bedste kamera er det, du har på dig. Jeg har samlet tips, der kan gøre dine billeder endnu bedre.

(mere…)
AirTag-overvågning: Sådan beskytter du dig

GUIDE 2025: Bliver du overvåget? Se hvordan du finder skjulte trackere på både iPhone (som AirTag) og Android i vores opdaterede guide. Vi gennemgår de nye automatiske advarsler og samarbejdet mellem Apple og Google, der sikrer dig mod uønsket sporing.

(mere…)
Synology BeeStation er den backup, du faktisk får lavet

TIP: Synology BeeStation gør op med den dårlige samvittighed. Vi ved, at backup er vigtigt, men det er ofte for besværligt. Denne løsning automatiserer processen fra både telefon og computer, så du er sikret, hvis hackere rammer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram