Teenagere opfinder biografapp til ordblinde

Det kan ofte være en kamp, at se film i biografen med undertekster, hvis man er ordblind. En ny app løser problemer.

Popcorn (Foto: Pixabay)

Popcorn (Foto: Pixabay)

Teenagerne Alexander Gram Jensen og Anders Thuesen vil gøre livet nemmere i biografen for ordblinde. Det kan nemlig tage en del af begejstringen, hvis filmen er på et fremmedsprog og underteksterne er afgørende. Så er biografen ikke en fornøjelse, som det ellers skal være.

I samarbejde med biografen Panorama i Middelfart har de to teenagere udviklet en applikation, der læser underteksterne op for ordblinde biografgængere. Det skriver TV 2 Fyn.

 – Be My Eyes hjælper blinde til at se

Applikationen Subreader skal downloades på biografgæstens smartphone. Ambitionen er at app’en skal gøre alle biograffilm tilgængelige for ordblinde.

Biografgængeren skal blot downloade den gratis app og scanne en QR-kode til den pågældende film når de går ind i salen.

– ”En af udfordringerne har været at få oplæsningen til at foregå 100 procent synkront med filmens handling, men det problem skulle nu være løst,” fortæller Lars Broen, indehaver af Panorama, til Fyens Stiftstidende.

Biograf ((Foto: Pixabay)

Biograf ((Foto: Pixabay)

Ordblind lillebror endte med app-idé

Alexander Gram Jensens lillebror Simon er ordblind. Derfor har deres mor ofte været med, når han skulle se en fremmedsproget actionfilm, da hun har læst underteksterne for ham.

Simon glæder sig også til, at han kan undvære moderens oplæsning af underteksterne i fremtiden.

– ”Så tror jeg det er meget nemmere. Og så falder mor ikke i søvn mere. Nu kan jeg se film alene,” siger Simon til TV 2 Fyn.

Biografen i Middelfart gik med i projektet, da de ser store muligheder for applikationen i fremtiden.

 – Lyset fra tablets kan ødelægge det biologiske ur

Alexander Gram Jensen og Anders Thuesen håber app’en i fremtiden kan hjælpe ordblinde i alle landets biografer, på museer og i andre offentlige rum. Og det var netop det store udviklingspotentiale, som var årsagen til biografen i Middelfart gik med i projektet.

– ”Det er meget interessant, når unge mennesker bruger deres viden, faglighed og deres begavelse på, at hjælpe en minoritet til at få nogle fælles oplevelser sammen med os andre,” siger Lars Broen til TV 2 Fyn.

Der blev lørdag den 14. januar 2017 budt på en mindre verdenspremiere på den nye app – netop i Panorama i Middelfart. Det er i første omgang også kun muligt, at benytte applikationen i biografen i Middelfart.

Mere til historien

Brugen af applikationen bringer også mobiltelefonen ind i biografen. Et sted hvor den ellers normalt ikke er velkommen.

Ændrede aftaler uden varsel – nu har Forbrugerombudsmanden grebet ind

Saphe var lidt for kreative i deres betingelser, som Forbrugerombudsmanden nu har slået ned på.

(mere…)
Vent med den store tøjvask og sluk din PlayStation

Det er ikke i dag du skal spille PlayStation hele dagen eller køre en stor kogevask og tørretumbler.

(mere…)
5 gode grunde til at undgå apps på dit smart-tv

GUIDE: Dit smart-tv er slet ikke så smart, som du tror. Her er 5 grunde til, at fravælge apps på selve tv-skærmen.

(mere…)
Danske børne-apps er bedst til at beskytte børns data

En ny undersøgelse viser, at danske apps til børn er bedre til at beskytte børns data end udenlandske apps.

(mere…)
Farvel til app-kaos: Ny ”rejsekort” app ventes

En ”superapp” skal samle Rejsekort, Rejseplan og Rejsebillet ét samlet sted.

(mere…)
Rejsekort-appen får nye funktioner

Der er nye funktioner på vej til Rejsekort-appen i løbet af næste år.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram