HTC dumper prisen på Evo 10 før salgsstart
Allerede inden lanceringen er prisen på HTC 10 Evo nu reduceret, dermed forsøger HTC måske at gøre telefonen mere konkurrencedygtig.
Onsdag den 23. november præsenterede HTC deres nye topmodel, HTC 10 Evoæ. Telefonen kommer først i handlen i de nordiske lande i første kvartal 2017. Men allerede nu sættes prisen på telefonen ned.
– HTC 10 Evo – en ny topmodel er præsenteret
HTC meldte den vejledende pris på HTC 10 Evo ud til at være 4.990 kroner uden abonnement.
Men nu oplyser HTC til MereMobil.dk, at den altså allerede nu reduceres.
Dermed bliver prisen 4.490 kroner uden abonnement. Det er altså 500 kroner billigere end først oplyst.
Prisen er for en udgave med 32 GB intern hukommelse, der vil kunne udvides via MicroSD-kort. Telefonen er født med Android 7 hvor brugerfladen HTC Sense er lagt ovenpå.
– Her er HTC’s planer for Android Nougat opdateringer
Det er endnu ikke meldt præcist ud, hvilken dato HTC 10 Evo har salgsstart på det danske marked.
Mere til historien
Ved præsentationen var der ingen meldinger om hvilke operatører eller salgskanaler, der vil forhandle telefonen, når den kommer på markedet.