Mobilen bruges ofte bag rattet – vær opmærksom

Politiet har startet en landsdækkende kontrol af bilister, som benytter mobilen bag rattet. Kampagnen hedder ”Kør bil, når du kører bil”. Læs mere her.

Billeder fra kampagnen "Kør bil, når du kører bil" (Foto: Rådet for Sikker Trafik)

Billeder fra kampagnen “Kør bil, når du kører bil” (Foto: Rådet for Sikker Trafik)

I dag har startskuddet for Rådet for Sikker Trafik’s kampagne ”Kør bil, når du kører bil” lydt, og i forbindelse med dette har politiet startet en landsdækkende kontrol, hvor der er fokus på de uopmærksomme bilister.

Alene siden januar 2016 er mere end 19.000 trafikanter blevet taget i, at benytte håndholdt mobil mens de kørte i trafikken, viser nye tal fra Rigspolitiet.

 – Danskerne mangler fokus bag rattet – på trafikken

Uopmærksomhed er en af de altafgørende faktorer i hver tredje dødsulykke, som sker i trafikken. Derfor er det også det kampagnen fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension har fokus på. Kampagnen kører i denne og næste uge (uge 40 og uge 41).

Kigger du på din mobiltelefon i fire sekunder, mens du kører bil, er bilen nået ret så langt længere frem. Se hvor langt den kører på fire sekunder ud fra forskellige hastigheder herunder, ifølge Rådet for Sikker Trafik.

  • 50 km/t.: 56 meter
  • 80 km/t.: 89 meter
  • 110 km/t.: 122 meter

Se kampagnevideoen

Billeder fra kampagnen "Kør bil, når du kører bil" (Foto: Rådet for Sikker Trafik)

Billeder fra kampagnen “Kør bil, når du kører bil” (Foto: Rådet for Sikker Trafik)

Ikke kun mobilen får skylden

Det er ikke kun mobiltelefoner, der tager fokus fra føreren og dermed opmærksomheden fra trafikken. 70 procent af de ting, som tager opmærksomheden væk oftest, er faktisk ting i bilen, som eksempelvis at samle noget op, tage ting i handskerummet, føreren spiser eller drikker, urolige børn, samtaler med medpassagerer, føreren er stresset, bilradioen eller mobiltelefonen.

De fleste kan ikke frasige sig ikke, at have gjort nogle eller flere af tingene alligevel, selvom man ved det tager opmærksomheden væk fra trafikken. Derfor sætter nogle også farten ned, men det er altså ikke altid nok for at undgå ulykker.

 – Ny version af Politi-applikation på vej

Du kan på Rådet For Sikker Trafiks hjemmeside spille spillet ”CrashTestJimmy.dk, hvor du skal forsøge at køre længst muligt med Jimmy og undgå de mange ting, som giver uopmærksomhed i trafikken.

Det er også muligt, at ”teste dig selv” og se hvor lang tid du er om at skrive en besked, samt hvor langt du kører imens. Læs mere på sikkertrafik.dk/korbil (skal besøges fra mobilen) eller send en SMS med teksten ”kør bil” til 1919.

Læs mere om kampagnen på Rådet For Sikker Trafik’s hjemmeside.

Mere til historien

Der er mere end 354 gode grunde til at være opmærksom, når man færdes i trafikken. I perioden 2010-2014 mistede 354 personer livet i en trafikulykker, hvor en eller flere af de involverede var uopmærksomme på ulykkestidspunktet.

Tags:

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.