Microsoft: Windows 10 installeret 300 millioner gange
Microsoft har netop meddelt, at den seneste version af styresystemet Windows, Windows 10, er blevet installeret på 300 millioner enheder.
Vi skrev i starten af april, at Microsoft nu havde annonceret at Windows 10 var installeret på mere end 270 millioner enheder. Dette kom nemlig frem til deres BUILD konference i marts måned. Men brugerne fortsætter med at installere den seneste version af styresystemet og det er nu installeret på 300 millioner enheder.
– 270 millioner enheder har nu Windows 10
De 300 millioner enheder inkluderer PC’ere, mobiltelefoner og Xbox One. Det skriver Cnet.com.
Windows 10 er den hurtigst udbredte Windows-version nogensinde, hvilket formentlig skyldes opdateringen er gratis for brugere med Windows 7 eller nyere. Det er den dog umiddelbart ikke meget længere. Det hed sig nemlig, at den ville være gratis det første år og det er gået inden vi ser os om.
Microsoft vil derfor efter 29. juli 2016 tage penge for opdateringen og prisen er 999 danske kroner for Home edition.
– Microsoft Surface mobilen – så vild bliver den
Den forbliver dog gratis for de, som bruger teknologiske hjælpemidler. Det skriver Mspoweruser.com.
Mere til historien
Rygterne florerer om, at Microsoft udsender en opdatering i juli måned, hvor det er et år siden Windows 10 blev frigivet. Denne forventes, at få navnet Windows 10 Redstone og skulle angiveligt byde på muligheden for blandt andet at køre Windows 10 applikationer fra Windows Store på Xbox One.