3LikeHome er ikke en gratis forbrugsfest i udlandet

TIP: Har du læst det med småt på tjenesten 3LikeHome? Vi sætter her fokus på, hvad du skal vide om 3LikeHome, inden du rejser.

3LikeHome (Foto: 3)

3LikeHome (Foto: 3)

Teleselskabet 3 var tidligt ude med en offensiv tilgang overfor de høje roamingtakster. I 2007 åbnede 3LikeHome tjenesten i de første lande, men 3’s kunder i Danmark kom først med i marts 2014.

Idéen om, at kunne benytte telefonen ”som hjemme”, altså til de samme almindelige takster fra ens eget land, når der rejses i udlandet, er uden tvivl vældig god. Og det er da også en af de tjenester, der har trukket mange kunder de seneste par år, i retning af 3’s netværk.

Inden du sætter dig i solen, i et fjernt land, og hamrer afsted på Netflix, bør du nok læse det med småt i abonnementsbetingelserne. 3LikeHome er nemlig ikke en gratis forbrugsfest.

Herunder har vi samlet nogle af de vigtigste oplysninger du skal kende, inden du rejser. Læs også vores artikel om hvad data of mobilbrug koster inden for EU, hvis ikke du har 3’s udlandstelefoni-løsning eller en tilsvarende hos andre selskaber.

Det skal du vide om 3LikeHome

Først og fremmest skal du holde dig orienteret om, hvilke lande der indgår i ordningen. Lige nu (maj 2016) er 40 lande inkluderet, men det står ikke mejslet i granit, at 3 ikke kan tage lande ud af ordningen, eller lukke den helt, hvis de bagvedliggende aftaler mellem teleselskaberne ændres. Eksempelvis annoncerede 3 i Sverige, tilbage i april 2010, at 3LikeHome lukkede ned i maj samme år. I 2009 stoppede 3 UK tjenesten, der dog blev genoptaget i 2013.

– I et 3LikeHome land må du maksimalt bruge 10 GB per SIM-kort inden for en regningsperiode. Overstiger du grænsen nedsættes hastigheden (væsentligt) eller 3 spærrer for roaming i landene der indgår i 3LikeHome.

– Deler du dataforbindelsen fra smartphonen, så andre kan logge på og bruge data, kan 3 spærre for adgangen til tjenesten. 3LikeHome er kun til brug på ét SIM-kort med én bruger.

– Bruger du 3LikeHome i 30 sammenhængende dage kan der spærres for tjenesten. Kommer du til Danmark, og 3LikeHome er spærret, skal du bruge abonnementet i 14 dage her i landet, inden du igen kan bruge 3LikeHome i udlandet.

– På netværk som 3 ikke ejer skal du ikke forvente hastigheder på over 0,5 Mbit/s.

– Opkald og SMS/MMS til tjenesteydelser er disse ikke inkluderet i ordningen.

– Hvis du befinder dig på en færge mellem to lande, så kan telefonen være koblet på færgens satellit-netværk. Kommunikation på satellit-netværk indgår ikke i 3LikeHome. Kundeservice kan spærre for adgang til satellit-netværk.

Læs i øvrigt Ekstra Bladets artikel ”Gratis udlandstelefoni er ikke altid gratis” som giver flere tips før rejsen. Du kan læse flere detaljer i 3’s abonnementsvilkår.

– Hver ottende slukker mobilen i udlandet

Mere til historien

Hvis du rejser til Sverige med dit 3-abonnement, så skal du ikke bekymre dig. Rent teknisk er 3 i Danmark og Sverige ét netværk. Derfor kan du her gøre fuldstændigt som i Danmark, uden at tænke over betingelserne i 3LikeHome.

Læs også:
– Smileys kan koste dig dyrt i udlandet

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Sådan opgraderer du lagerpladsen på din PlayStation 5

GUIDE: Du kan relativt nemt udvide lagerpladsen på din PlayStation 5. Men SSD’en skal opfylde Sonys krav til hastighed, størrelse og køling.

(mere…)
5 enkle råd giver elbilen længere rækkevidde i kulden

TIPS: Lave temperaturer kan reducere elbilens rækkevidde markant. Her er 5 enkle råd, der giver flere kilometer på en opladning.

(mere…)
Sådan gør du robotplæneklipperen og græsplænen vinterklar

GUIDE: Efteråret er for alvor over os, og frosten lurer lige om hjørnet. Læs her, hvordan du gør robotplæneklipperen vinterklar og forbereder græsplænen til vinteren.

(mere…)
Teleselskabet 3 ramt af cyberangreb: 400.000 navne og adresser kan være berørt

Uvedkommende har udnyttet en teknisk sårbarhed hos teleselskabet 3. Navne og adresser på op mod 400.000 nuværende og tidligere kunder kan være blevet tilgået.

(mere…)
Sådan får du en gammel iPhone til at føles hurtigere

GUIDE: En fyldt lagerplads, mange animationer og et slidt batteri kan gøre en ældre iPhone tung at bruge. Her er tre indstillinger, du bør kontrollere.

(mere…)
Pas på, når du køber FC 27: PS4-versionen mangler vigtige funktioner

GUIDE: FC 27 findes til både PlayStation 4 og PlayStation 5, men versionerne er ikke ens. PS5 giver bedre grafik, mere realistiske bevægelser og adgang til The Grounds.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram