Microsoft: Windows 10 nu installeret på 200 millioner enheder
Udbredelsen af Windows 10 fortsætter i stor stil, og Microsoft oplyser, at Windows 10 er installeret på mere end 200 millioner enheder.
Det går rigtig godt for Microsofts nye Windows 10 opgradering, hvor opdateringen tilbydes gratis. Tilbage i oktober måned afslørede Microsoft, at der var 110 millioner enheder, som havde Windows 10 installeret og nu er tallet altså rundet de 200 millioner enheder. Det skriver Microsoft på deres Windows-blog.
Microsoft frigav Windows 10, som en gratis opdatering for Windows 7 og Windows 8.1 brugere den 29. juli 2015 og det første år frem.
– Her tjener Microsoft penge på Windows 10
Da Microsoft frigav Windows 10 meldte de også ud, at det er deres mål at nå 1 milliard enheder inden for to til tre år.
Microsoft undersøger også brugen af Windows, og her har de nået endnu en milepæl med Windows 10, da det er første gang at brugerne har brugt mere end 11 milliarder timer på Windows 10 alene i december 2015.
– Næste år bliver du nærmest tvunget til at hente Windows 10
Du kan læse en masse sjove facts om Windows 10, Lumia 950 og Lumia 950 XL, Edge-browseren og meget mere på Windows bloggen.
Mere til historien
Microsoft har også oplyst, at deres Surface Book nu bliver tilgængelig i flere lande, hvor Australien, England, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Storbritannien og Østrig er føjet til listen og lanceres i de nævnte lande fra 28. januar og frem til 18. februar 2016. Derudover kommer Surface Book også til Kina og Hong Kong den 15. januar 2016, mens det er uvist præcis hvornår den bliver tilgængelig i Japan.