Kan en 18-årig ændre mobilbranchen?

BAGGRUND: ID1 er født på et simpelt spørgsmål fra en 18-årig , som undrede sig, over betjeningen af nutidens telefoner. Nu er spørgsmålet, om det er nok til at få succes?

Grundlægger af ID2ME ApS, Christina Agger

Grundlægger af ID2ME ApS, Christina Agger

En kommentar fra Christina Aggers 18-årige søn, for et år siden, om hvorfor man ikke kan tilgå apps på telefonen med et klik eller swipe, blev startskuddet for ID2ME og telefonen ID1, der tilbyder en anderledes betjeningsform på toppen af Android.

Spørgsmålet er nu om idéen fra den 18-årige, samt 15 års erfaring i mobilbranchen for Christina Agger, kan nå i mål, og tjene penge nok til at overleve i et marked hvor man siger, at ét år svarer til syv år i andre brancher.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Efter en mislykket kampagne på Kickstarter har Christina Agger lagt hånden på kogepladen, og investeret alt hvad hun har i projektet. Desuden er en række private investorer, som ID2ME ikke vil fortælle hvem er, kommet til.

Her er ID1 fra ID2ME

Alle kan producere en telefon

I dag findes der et utal af fabrikker, som kan producere elektronik på bestilling. Byen Shenzhen på grænsen til Hong Kong, er hjemsted for stort set hele verdens elektronikproduktion, og her kan du få fremstillet stort set alt.

Et nyligt eksempel er Kazam, der forsøgte at sælge en telefon fra kinesiske Gionee som deres egen. Altså at tage et eksisterende produkt, og sætte sit eget navn på, men dette blev hurtigt spottet af techmedierne.

Lumigons telefon T2 HD er også fremstillet i Kina, men repræsenterer i forhold til Kazam et mere finpudset produkt. Et andet eksempel er Dancell, som køber telefoner i Kina, der tilpasses med eget navn.

Som sådan er kunsten altså ikke, at booke en flybillet til Kina, eller alliere sig med lokale i Shenzhen, og få fremstillet en telefon. Det rigtigt svære arbejde begynder først, når produktet skal på markedet.

Dancell er smartphones med danske rødder

Salget er en udfordring

Når en telefon sættes til salg i eksempelvis telebutikkerne, er det ikke ualmindeligt producenten yder et ganske stort tilskud til markedsføringen. Følger der ikke penge med, kan det blive yderst vanskeligt at få produktet solgt.

Telesælgerne vil gerne have kunderne hurtigt ind i butikken, få solgt en telefon med et abonnement, eller ”optimeret” på et eksisterende, og så ud igen. Apples telefoner sælger sig selv, mens der kan være lidt mere arbejde på en Samsung.

En sælger begynder ikke nødvendigvis af egen drift, at trække kunden over til f.eks. en ny dansk telefon, hvis kunden på forhånd har en idé om, hvad der skal med hjem, hvilket temmelig mange har.

Der skal altså være et særligt godt argument for at gøre en aktiv salgsindsats overfor kunden, og i den sammenhæng er det noget lettere for sælgeren, at få en HTC eller LG telefon i lommen på køberen, fremfor et helt ukendt navn som kun få har hørt om.

Hvis det skulle være ”så let” at trække kunderne væk fra Samsung og Apple, var det nok allerede sket. I så fald havde f.eks. HTC ikke usynlige markedsandele. En HTC One A9 er et rigtigt fint produkt, men det gør ikke telefonen bliver solgt i hobetal. HTC har heller ikke ret mange penge til markedsføring.

Strammet op kan man sige, at hvis ikke en telefon bliver markedsført, så bliver den ikke solgt – og markedsføring koster rigtigt mange penge, og teleselskaberne betaler i hvert fald ikke selv hele gildet for markedsføringen.

Med andre ord. Det er op ad bakke for ID1 telefonen, og ID2ME er yderst afhængig af en masse omtale i de brede medier, så budskabet kan spredes og kunderne lokkes ind i butikken, for at se nærmere på den nye danske telefon.

Et andet problem er hvor stor en udbredelse man har. Er produktet kun tilgængelig i få salgskanaler, vil kunderne også have svært ved at finde det, når de besøger en butik.

Mange er forbeholdne overfor ID1

Har ID2ME en chance?

En fordel for Christina Agger er kendskabet til branchen. Gennem jobs som landeansvarlig for salg og marketing hos Nokia, indkøbsdirektør i Telia og ikke mindst et par år som salgsansvarlig hos Lumigon, plus alle de tidligere positioner sikrer hende et godt netværk som iværksætter i telebranchen.

Derfor får hun formodentlig lettere en fod indenfor end hvis ingen kendte hende i forvejen. Det kan give ID1 en chance, for blive set i offentligheden, men vinduet er kun åbent i kort tid, for telebranchen er benhård business, der ikke på den lange bane kan leve af, at prøve ting af der ikke sælger.

Jeg synes, det er rigtigt frisk og dejligt med danske tiltag. Både dem vi har set fra Lumigon samt det seneste fra ID2ME. Når det er sagt, så bliver det ufatteligt svært, grænsende til det umulige. Christina Agger har mange odds imod sig. For selvom man henvender sig til unge mellem 15 og 25 år, er det også en utålmodig målgruppe. Hvis ikke tingene spiller, er de hurtigt videre.

Selvom ID2ME satser på en nichemålgruppe skal der stadig kunder i butikken, for at holde den i gang. De fleste investorer vil også på et tidspunkt kræve, at se nogle resultater og sorte i stedet for røde tal.

På MereMobil.dk ønsker vi Christina Agger og hendes hold alt det bedste. Man kan aldrig vide, om man står med den næste mobilrevolution i hånden, og måske kan en kommentar fra en 18-årige ændre alt.

Sådan er ID1 i forhold til iPhone og Galaxy S6

Mere til historien

Hvad tror du? Har ID1 telefonen og ID2ME en mulighed for overlevelse på den lange bane? Vil du købe telefonen?


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.