Danskerne sludrer mest på SMS

De lange telefonsamtaler skiftes i højere grad ud med chat på SMS og sociale medier.

SMS

SMS

Først røg forbindelsen til fastnettelefonen, da flere og flere danskere skiftede denne ud med en mobiltelefon. Og nu ser det ud til, at de traditionelle lange telefonsamtaler, som danskerne har haft, primært om søndagen, også er på vej til at blive skiftet ud med SMS-beskeder. Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af YouGov for Telia.

At mobiltelefonen er blevet en smartphone og nu har en række andre kommunikationsformer er formentlig den helt store årsag til denne ændring. Det gør tit, at man løbende har en kontakt og derfor måske ikke behov for de lange samtaler, hvor hele verdens situationen skal vendes igen og igen.

 – ADVARSEL: Tag ikke telefonen hvis dette nummer ringer

Ifølge undersøgelsen, så vurderer mere end hver tredje dansker, at de i dag har væsentlig færre lange samtaler (mere end 10 minutter) end de havde for fem år siden. En tendens, som er mere udbredt hos kvinderne end mændene.

42 procent af de af adspurgte, som svarer de taler mindre i telefon end tidligere, svarer også, at de i dag primært opdateres via SMS- og MMS-beskeder. Mens nærmest ligeså mange (41 procent) følger med på de sociale medier.

– ”De sociale mediers konstante nyhedsstrøm fra vores personlige netværk betyder, at vi stort set er real-time opdateret på alle store og små begivenheder i vennekredsen. Dermed bliver den lange, hyggelige søndagssamtale efterhånden mere et ritual end en egentlig udveksling af nyheder og sladder fra ugen, der gik. Dette understreges af, at når de 18-34 årige endelig giver sig tid til en lang telefonsnak, så er det oftest med deres forældre i den anden ende. Langt efter på listen følger venner og søskende,” siger Camilla Wilfert, ekspert i sociale medier hos Telia.

 – Mobilbanker slår sociale medier i 2019

Undersøgelsen viser også, at de fleste lange telefonsamtaler også oftest foregår inden for hjemmets fire vægge. Mens det særligt hos de 35-49 årige fra Sjælland samt Syd- og Midtjylland, prioriteres at sludrer længe mens de kører bil.

Mere til historien

Det bliver spændende at se om 2015 bliver året, hvor det ellers faldende antal SMS- og MMS-beskeder atter stiger igen. Eller de sociale medier og tjenester som Messenger, SnapChat og lignende fortsat har kronede dage.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.