Nexus 5X kan nu købes hos Google

Du kan nu bestille Nexus 5X fra den danske Google Store, men du må vente lidt på leveringen. Vi kigger også på, hvad du får med, når du køber Nexus 5X.

For mindre end en måned siden var MereMobil.dk forbi LG i Stockholm, her blev vi præsenteret for Nexus 5X og nyheden om, hvornår vi i Danmark kan købe efterfølgeren til den utrolig populære Nexus 5, ligeså fra LG.

Nexus 5X

Nexus 5X (Foto: Google)

Først forlød det fra LG i en pressemeddelelse at blive midt november, formentligt omkring den 9. Men sådan skulle det ikke helt blive – og dog.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

– Det første kig på LG Nexus 5X

For i dag har Google åbnet for salgskanalen for Nexus 5X i den danske Google Store, det betyder at du lige nu, kan bestille dit eksemplar. Der er dog en lille hage, du får den først leveret efter den 9. november, sådan skriver Google på hjemmesiden.

Helt præcist oplyser Google, at de afsender produktet fra deres lager mandag den 9. november. Google oplyser op til fire dages leveringstid – til gengæld er fragten gratis.

– Første indtryk af Nexus 5X

Som vi kunne oplyse efter turen til LG i Stockholm, kommer Nexus 5X til salg i Danmark i to farvevarianter, sort (Carbon) og hvid (Quatz). Prisen starter på 3.590 kroner for 16 GB varianten, mens du må punge ud med 3.990 kroner for 32 GB versionen – det er ikke muligt at udvide hukommelsen.

WEB-TV: Første kig på LG Nexus 5X

90 dages gratis musik

Med købet af Nexus 5X følger der også hele 90 dages gratis Google Play Music abonnement med, så længe tilbuddet indløses inden 18. april, 2017.

Samme tilbud gælder også ved køb af en Nexus 6P, denne kan endnu ikke bestilles i Danmark.

– Her er forskellene på Nexus 6P og Nexus 5X

I æsken til Nexus 5 X, finder du ud over telefonen, også en USB Type-C 15 Watt (5V, 3A)-oplader, en USB Type-C til Type-C kabel, SIM-værktøj, samt de sædvanlige garanti-oplysninger, startguide og værdikupon til 90 dages Google Music.

Opsummering af specifikationer

  • 5,2 tommer IPS LCD
  • 1920 x 1080 pixels (424 PPI)
  • Qualcomm Snapdragon 808 processor
  • Adreno 418 GPU
  • 2 GB DDR3 RAM
  • 16 eller 32 GB intern hukommelse
  • 12,3 megapixels, 1,55 micropixels, f2.0 blænde
  • 5 megapixels frontkamera, 1,4 micropixels, f2.4 blænde
  • Fingeraftrykslæser, Android Sensor Hub, Android Context Hub
  • USB Type-C, Bluetooth v4,2, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, GPS, GLONASS
  • 147 x 72.6 x 7.9 mm, 136 gram

Mere til historien

MereMobil.dk får snart fingrene i Nexus 5X og testen af storebror Nexus 6P er allerede i gang – I kan godt glæde jer til to spændende og uddybende anmeldelser af de to nye Nexus-produkter!


Om Jacob Smidt

Jacob er mobilfreak med en forkærlighed til Android. Han har tidligere været en fast del af den daglige nyhedsdækning, men bruger nu sin fritid på at skrive om seneste nyt. Ud over bred viden om Android og Google, har han også en stor forståelse for IT og elsker at lege med nye gadgets.