YouSee på vej med film og Tv – til offline visning

YouSee arbejder på, at kunne tilbyde kunderne muligheden for at se film og tv – selv når de er offline.

YouSee logo

YouSee logo

Hvis alt går, som YouSee gerne vil have det, kan de om tre til seks måneder tilbyde kunderne muligheden for at se film og tv når de er offline. Det skriver Digitalt.tv.

-“Det står meget højt på listen, og vi ville gerne allerede have lanceret det, men det handler om rettigheder til udsendelserne og filmene. Vi har nogle af dem men ikke dem alle, og vi går ikke ud uden at have alle rettighederne. Der går nok tre-seks måneder,” siger YouSees administrerende direktør, René Brøchner, til Berlingske.

 – YouSee kommer endelig med ny TV-boks

YouSee tilbyder allerede i dag, at kunderne kan benytte sig af deres musiktjeneste offline, så indholdet kan tages med eksempelvis på en rejse.

-”I dag kan man allerede på den måde tage musikken med sig. Vi arbejder på at få TV, TV-arkivet, film og serierne med, så man kan hente dem, når man f.eks. skal ud at rejse, sidder i et fly uden forbindelse eller bare ikke har lyst til at bruge af sin datapakke på farten,” siger René Brøchner.

YouSee er i gang med en udvikling fra ”gammeldags” udbyder af kabel-TV til at være et moderne underholdningsunivers.

Det er planen, at kunderne har adgang til de hentede film og tv-programmer i 30 dage, før ”offline”-muligheden udløber.

Mere til historien

YouSee Play og TDC Play understøtter nu Chromecast, hvilket gør det muligt at dele indholdet fra mobiltelefonen på den store fjernsynsskærm i stuen eller soveværelset.

Tags:

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.