Skype er “offline” i hele verden
Flere millioner mennesker oplever problemer med Skype, som netop nu er ramt af et nedbrud i hele verden.
Hvis du her til formiddag forgæves har forsøgt at logge dig på Skype, så er du ikke alene.
Med mere end 5 millioner brugere hver dag, så rammer dette nedbrud også rigtigt mange mennesker.
Og en række brugere har også via de sociale medier klaget over, at der har været problemer med at logge ind på Skype her til formiddag.
– Ups! Skype også ramt af besked-problemer
– ”Vi er opmærksomme på der er et problem, som påvirker Skype i øjeblikket – og vi arbejder på en hurtig løsning,” sådan skriver den meget brugte telefon- og chatservice på deres egen Twitter-konto.
– ”Vi arbejder på højtryk for at fikse en fejl, som forhindrer nogle brugere fra at logge ind på Skype, samt bruge tjenesten. Vi undskylder meget og vil holde vores brugere opdateret,” skriver tjenesten på deres Facebook konto.
Du kan også se på Skype’s officielle side om deres driftsstatus, at de netop nu oplever problemer.
Skype-brugerne oplever blandt andet login-problemer, samt at samtlige kontaktpersoner vises som ”offline” i oversigten, samt det er umuligt at starte en chat. Det skriver Reuters.com.
Hvad fejlen skyldes er endnu uvist.
Mere til historien
Microsoft Lync, der særligt har været brugt af virksomheder, blev i foråret erstattet af Skype.