Problemer med iOS 9 – nedgrader til iOS 8

Har du opgraderet din gamle iPhone eller iPad med det resultat, at den er blevet for langsom? Så kan du stadig nå at nedgradere til iOS 8 igen.

iOS 9

iOS 9

iOS 9 er den opdatering, som flest iOS-brugere har downloadet på kortest tid. Det viser de officielle tal fra Apple, som de offentliggjorde i går.

 – Apple: iOS 9 er den hurtigst udbredte nogensinde

Men det er ikke alle der er lige tilfredse med deres enheder efter opdateringen. Særligt ejere af iPhone 4S og iPad 2 har oplevet enheden er blevet sløv og har fået applikationer til at crashe. Du kan læse flere historier fra brugere, der er blevet ramt af problemer efter opdateringen i Apples support-forum.

Er du i samme uheldige situation, så kan du nedgradere til iOS 8.4.1 igen – eller vente og se om problemerne løses med iOS 9.1.

 – iOS 9.1 indeholder nye emoji’s

Det er ikke hensigten fra Apples side, at brugerne skal nedgradere og derfor er det heller ikke det letteste i verden, men det kan traditionen tro lade sig gøre i en kort periode efter frigivelsen af et nyt iOS. Det skriver Computerworld.dk.

Du kan se hvordan i videoerne herunder.

Husk altid at tage en backup af din iOS-enhed før du går i gang. Det er desuden på eget ansvar at nedgradere din enhed.

Mere til historien

Fejler din iPhone eller iPad ved forsøg på opdatering til iOS 9, så er løsningen her.

Tags:

Om MereMobil.dk

MereMobil.dk er et specialmagasin om smartphones, tablets og udviklingen i mobilbranchen, grundlagt af mobilekspert John G. Pedersen.