Forældre foretrækker billeder af dem selv

Selvportrætter er det mest populære motiv at dele på de sociale medier viser ny undersøgelse. Se her hvilket medie der er favoritten for deling af selfies.

Selfies har for alvor taget verden med storm, lige siden de sociale medier er blevet udbredt og vores smartphones har fået rimelige frontkameraer.

Twitter Oscar 2014 selfie Ellen DeGeneres

Twitter selfie ved Oscar 2014 (Foto: Ellen DeGeneres)

Trenden har i den grad også ramt danskerne. Selv vores forhenværende statsministers møde med andre statsoverhoveder, skulle dokumenteres i form af et, nu verdens-kendt, selfie.

En undersøgelse foretaget af Epinion for Telenor viser, at de såkaldte selfies er blevet så udbredt, at de danske forældre som har hjemmeboende børn, oftere deler selvportrætter på de sociale medier, end billeder af deres børn.

– Sms er stadig danskernes favorit i sommerfeiren

Det viser sig, at 74 procent af de danske forældre deler selvportrætterne på Facebook, Instagram og Snapchat, hvor kun 60 procent deler billeder af deres børn. Dermed må familierelationer og gastronomiske oplevelser, se sig slået af de populære selfies.

– ”Når den ældre generation med hjemmeboende børn overtager selfierne så markant skyldes det, at de såkaldt digitalt indfødte, altså de der er født omkring 1993 og derefter, har et afslappet forhold til de digitale muligheder og til uploads på de sociale medier. Den ældre generation lærer af den yngre, blot ikke det afslappede forhold. siger Bent Fausing, lektor, Ph.d. i æstetik og visuel kommunikation i moderne medier ved Københavns Universitet.

Teknologien har taget over

Udbredelsen af Smartphonen, har resulteret i mange nye måder at kommunikere på. Hvor vi før i tiden ville have sat os ned og skrive et brev, eller bruge timevis over fastnettelefonen, vil vi i dag bare tage vores smartphone og knipse et selfie, der beskriver hvad vi laver og hvor vi er.

Epenion måling - Selfies, Hvilke billeder deles på de sociale medier

Epenion måling – Selfies, Hvilke billeder deles på de sociale medier

– Mobilbanker slår sociale medier i 2019

Altid at have en enhed i sin lomme, som har adgang til et netværk og et godt kamera, har resulteret i denne nye type kommunikation.

– ”Det at tage en selfie er blevet lige så almindeligt som at foretage et opkald. Hvor vi tidligere så, at man ringede eller skrev en sms for at fortælle ens omgangskreds hvad man lavede, ser vi nu, at man i højere grad benytter uploads af billeder til samme formål ” siger Telenors kommercielle direktør Lars Thomsen.

Facebook er favoritten

Epinions undersøgelse viser at, Facebook er favoritten blandt de sociale medier, når det gælder om at uploade selfie-fotos.  Hele 94 procent har svaret at de benytter verdens største sociale medie.

Epenion måling - Facebook er selfie-favorit

Epenion måling – Facebook er selfie-favorit

Man skulle næsten tro at Snapchat ville være blandt toppen af undersøgelsen, eftersom at mediet er født på lige netop selfie-trenden, men der er stadig lang vej op til stor-favoritten, selvom mediet dog er begyndt at få fat i forældre-generationen også.

– Podcast #25: 10 tips til succes med sociale medier og PR

– “Den ældre generation vil se sig selv og mærke omgivelsernes reaktion på billedet af sig selv. Heri ligger det projekt, som er indbefattet alle selvportrætter uanset tid, nemlig at holde et billede frem af sig selv, blive accepteret af omverdenen, få anerkendelse og også lære sig selv bedre at kende” afslutter Ben Fausing.

Mere til historien

Undersøgelsen er baseret på 1.018 interviews med repræsentativt udvalgte danske forældre med hjemmeboende børn i alderen 0-17 år. Den er udført som en webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel, hvor de forskellige data er vejet i forhold til køn, alder og region.


Om Lasse Lundgaard

Lasse har fulgt den nyeste teknologi i halvdelen af sit liv, og har udviklet en bred viden om alt der er værd at vide om techindustrien. Han har en passion for især smartphones og tablets, hvor hans primære platform er Android. Ved siden af at være mobilfreak og følge techindustrien, er han tilbøjelig til selv at købe diverse gadgets.