Guide: Det koster billig udlandstelefoni på ferien

Pas på! Billig udlandstelefoni kan blive dyrt, hvis ikke du ser dig for. Her er vores guide til ferien.

udland ferie roaming udlandstelefoni B

Selvom det er blevet billigere, at benytte mobilen i udlandet, kan det stadig blive meget dyrt, hvis ikke man ser sig for.

Mobilen skal slukkes eller indstilles, så den ikke bruger data, når vi er uden for landets grænser. Sådan er den mangeårige opdragelse af mobilbrugerne, fordi roamingtaksterne er så hysteriske høje.

74 procent deaktiverer altid eller ofte dataroaming på mobilen, når de er i udlandet, viser tal analysefirmaet Wilke har leveret til teleselskabet 3.

Teleselskaberne lokker med udlandstelefoni i pakker hvor budskabet er, at mobilen skal kunne bruges i udlandet, fuldkommen som den benyttes hjemme i Danmark. Idéen er god, men gennemførslen langt fra perfekt. Som rejsende smartphone-bruger skal man derfor stadig holde tungen lige i munden, for ikke at komme til at betale overpris.

Herunder kan du se, hvilke ting du skal være opmærksom på hos de enkelte teleselskaber.

Tip: Så meget data bruger Spotify, Netflix, YouTube, mails osv.

3: 3 Like Home

3 er længst fremme, og uden yderligere omkostninger på abonnementet kan telefonen benyttes i 24 lande. Det gælder både tale, SMS, MMS og data.

3 har mange lande med, men der er stadig undtagelser som f.eks. Bulgarien, Estland, Kroatien og Tjekkiet (opgjort 11/6 2015). Tjek derfor altid den opdaterede liste hos 3 inden du rejser.

Kommer du uden for de lande, som er med i aftalen, betaler du almindelig udlandstakst.

Hos 3 er det, inden for de omfattede lande, lige meget hvilket teleselskab du er tilkoblet.

Der er et loft på 10 GB inden for en regningsperiode. Kunder med abonnementer der har mindre end 10 GB datainkluderet, kan bruge det antal GB pakken indeholder. Hvis der i en periode på mere end 30 sammenhængende dage primært er forbrug på abonnementet i 3LikeHome-lande, vil der blive spærret for roaming i 3LikeHome-landene.

Spanien og Grækenland er nu roaming-frie

Telia: Roam Like Home Europa

Telia tilbyder en pakke med 10 GB dataforbrug per måned. Inkluderet er også tale, SMS og MMS. Prisen er 100 kroner om måneden, og pakken tegnes som et tillæg til det nuværende abonnement. Hvis man i forvejen har f.eks. Spotify eller HBO som ekstratjeneste, kan en af disse, skiftes ud med Roam Like Home Europa.

Du betaler almindelig roamingtakst uden for de inkluderede lande.

Det er lige meget hvilket teleselskab du benytter i udlandet.

Telia har også en løsning kaldet Roam Like Home Norden, der er inkluderet på de fleste af abonnementerne uden beregning. Her kan du i Norden og Baltikum frit benytte data, tale og SMS, men det kræver telefonen er på et Telia netværk. Kommer du over på et andet net, betales der de gældende roamingafgifter.

Tjek med Telia hvilke lande som aktuelt er inkluderet inden du rejser.

Mere om Telia-roaming i Europa

Telenor: Tryg Surf Udland

På ”Fri+”-abonnementerne er der fri tale og SMS i Norden inkluderet som standard, men har du den største ”Fri+”-pakke er der desuden fri tale og SMS i hele EU.

Den store joker i Telenors udlandssetup er data, som ikke er inkluderet.

Telenor har tillægsproduktet Tryg Surf Udland, hvor der kan bruges 40 MB i Norden eller EU for maksimalt 29 kroner om dagen. Indtil de 29 kroner betales der den gældende takst per megabyte.

Dage hvor du ikke bruger data betaler du ikke noget ekstra. Såfremt du ikke når op på 29 kroner, betales prisen for de brugte megabytes.

Er der brug for mere data kan du tilmeldes Tryg Surf Ekstra. Her kan du i Norden og EU bruge op til 150 MB om dagen for 69 kroner per dag. Princippet er også, at der betales gældende takst indtil de 69 kroner er nået.

Når loftet rammes lukkes forbindelsen.

Derudover har Telenor Surfkontrol udland med et loft på 450 kroner om måneden på data. Når loftet rammes sendes der en SMS til brugeren med information om, hvordan grænsen kan hæves hvis dette ønskes.

Telenor åbner for fri tale i EU

TDC: Rejseklare pakker

TDC tilbyder et par tillægsprodukter til eksisterende abonnementer.

Rejseklar Tale giver dig mulighed for, at tale til 75 øre i minuttet i 33 europæiske lande. Du skal være opmærksom på, at opkaldsafgiften er 6 kroner. Det koster i øvrigt seks kroner, at modtage et opkald i udlandet, men der afregnes ikke en minutpris for samtalen. Pakken har ingen abonnementspris.

Der kan også tilkobles produktet Rejseklar Data på abonnementet. Her vælger du en lille eller stor dagspakke på data. Prisen per påbegyndt 25 MB er 29 kroner, og når der startes på pakken, skal datamængden bruges inden for 24 timer.

Den store rejsepakke indeholder 250 MB data og koster 249 kroner. Igen skal du bruge datamængden inden for 24 timer, når først der tages hul på den.

TDC har desuden, i deres største abonnement, til 299 kroner om måneden, lagt TDC Rejseklar EU med. Her koster det ikke ekstra når der ringes og sendes SMS inden for EU. Hver måned får du 100 MB data til brug i udlandet.

Prisguide: Det koster mobilroaming i sommerferien

Spørg før du rejser

Priserne på brug af mobilen i udlandet ændrer sig hele tiden, og særligt løsningen hos 3 viser den vej, som det går – at mobilbrug i udlandet bliver billigere.

Inden du rejser så tjek med dit selskab, hvordan afregningen aktuelt er, i forhold til det land du skal besøge.

Gennem lang tid har der været pres fra EU Kommissionen mod telebranchen, for at fjerne eller gøre roamingtaksterne billigere. Det var planen, at roaming skulle afskaffes ved udgangen af 2015, men flere medlemslande har sagt nej, og nu bliver det tidligt i 2018, at der ligger en afgørelse.

Særligt de sydeuropæiske lande er ikke interesserede i en afskaffelse af roamingafgifterne, da de traditionelle turistlande har en stor ekstraindtægt fra roaming.

Tip: Sådan slår du data-roaming fra på smartphonen

Mere til historien

I denne artikel har vi kun medtaget de aktuelle muligheder hos hovedselskaberne i Danmark.

Læs også:
Direktørens blog: Til kamp mod roamingpriserne
– Tip: Sådan surfer du sikker på ferien

Idéer til tech-julegaver for hele familien

KØBSGUIDE: Mangler du idéer til julegaverne? Så kan du få lidt tips her, hvor der er idéer til hele familien.

(mere…)
Skal jeg ønske mig en Air Fryer?

KØBSGUIDE: Smart Air Fryer med en app. Måske er det julegaven, som jeg ikke vidste, at jeg ønskede mig?

(mere…)
Oister: Sneen daler og prisen falder

Selvom sneen ikke daler ned, så har Oister holdt deres ord i den nye kampagne. Prisen er nemlig faldet på en række abonnementer.

(mere…)
Er Eesy dårligere end YouSee?

TIP: Får du dårligere dækning og lavere hastighed ved at vælge Eesy frem for YouSee?

(mere…)
5 billige headsets med ledning til børn

GUIDE: Mine børn skal have et sæt billige hovedtelefoner med ledning til skolebrug. Her er 5 headsets, som jeg har overvejet at købe.

(mere…)
Her finder du den populære FM-nødradio med solceller og håndsving

OVERBLIK:  Solceller, SOS-lommelygte og powerbank skal være i ens nødkit. Denne FM-radio er særligt eftertragtet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram