TDCs netværks-ombygning er i mål – bedre dækning og højere hastigheder
TDCs landsdækkende opgradering af mobilnettet er nu i mål – ni måneder før planlagt.
TDC og Huawei har over de seneste 14 måneder opgraderet samtlige af TDCs over 3.400 mobilmaster, og det er med en hastighed som ifølge TDC har sat ny Europa-rekord i netværks-udbygning. Det var ellers planen, at netværket først skulle være opgraderet i december 2015, men nu er TDC altså helt færdige små ni måneder før tid.
Det splinternye mobilnetværk har de nyeste teknologier og længere rækkevidde, som betyder et kvalitetsløft til alle brugere af mobilnettet. Det betyder blandt andet, at TDC næsten kan levere 4G LTE i hele landet på 800 MHz frekvensbåndet.
– ”Opgraderingen er så massiv, at den kan aflæses på datatrafikken i vores mobilnet. På landsplan er datatrafikken mere end fordoblet efter opgraderingen,” fortæller koncerndirektør i TDC Operations, Peter Schleidt, i en pressemeddelelse fra teleselskabet.
– Podcast: Netværk for begyndere
Flere master på vej
Den store opgradering har kostet TDC små fire milliarder kroner, men investeringerne er ikke helt overstået endnu, da TDC har flere mobilmaster i støbeskeen i løbet af 2015.
– TDCs 4G-net er hurtigst – men mindst belastet
– ”Uanset hvor mange master vi sætter op, vil der altid være områder, der er udfordret på dækning. Derfor fortsætter vi med at udvide netværket. I løbet af 2015 sættes yderligere over 100 nye master i drift,” fortæller Peter Schleidt.
Hos TDC hviler de således ikke på laurbærrene og teleselskabet er opsat på at bevise, at deres nye mobilnetværk er Danmarks bedste.
– ”Enhver kan påstå at have det bedste netværk. Men kunderne skal kunne mærke det, og vi skal kunne bevise det. Derfor har vi bestilt en uvildig undersøgelse hos Teknologisk Institut, som vi har bedt sammenligne alle mobilnet i Danmark ud fra de parametre, som mobilbrugere har brug for i dagligdagen,” fortæller Peter Schleidt og tilføjer:
– ”For TDC-kunder ser vores egne indikationer rigtig positive ud på både tale, datahastighed og stabilitet. Skulle det endelige resultat vise et andet billede, tager vi fat i vores leverandør, så vi sammen kan få rettet op hurtigst muligt.”
Det godt et år siden Telenor fremlagde en netværksrapport fra Teknologisk Institut, hvor Telenor og Telia fælles netværk, kom ud som den store vinder.
På MereMobil.dk kunne vi allerede sidste efterår fortælle, at TDC på daværende tidspunkt, havde Nordens hurtigste downloadhastigheder.
FAKTA OM TDCS MOBILDÆKNING |
Opgradering
|
Mange nye master
|
Samfundsansvar (Licensvilkår)
|
Øget internetforbrug
|
Mere til historien
TDC har allerede planlagt endnu højere hastigheder. I løbet af 2015 kommer downloadhastigheder op på 300 Mbit/s via Carrier Aggregation på selskabets 4G LTE netværk.