Det skal forældre vide om mobbe-app’en Ask.fm

TIP: En mobbeportal med unges selvmord på samvittigheden hærger danske børn. Her er, hvad du skal vide om Ask.fm.

Ask.fm

Ask.fm

Med Ask.fm kan børn krænkes anonymt

Digitale medier skaber en ny mobbeplatform blandt børn og unge, og nu behøver de udøvende ikke længere stå frem, for at fremsætte krænkende og urimelige ytringer. Anonym mobning en del af hverdagen for mange skolebørn, og forældre kan kun vanskeligt opdage mobningen.

Ask.fm er den, for tiden, mest udbredte socialmedia-applikation der bruges til mobning, og efter et længere tilløb i udlandet, har danske børn fået øjnene op for dens muligheder.

Mange forældre er uvidende om applikationen, og har derfor ikke et grundlag, at tale med børnene ud fra. Herunder har vi samlet det vigtigst, som forældre bør vide om mobbe-app’en Ask.fm.

Det vigtigste du skal vide om Ask.fm så er det, at brugerne kan sende anonyme beskeder til hinanden, hvilket lægger op til spørgsmål man ikke tør stille face-to-face.

Ask-fm beskriver selv anonymiteten på følgende måde:

– ”Du kan vælge at være anonym, hvilket er med til at gøre Ask.fm unik og underholdende. Det betyder, at du kan stille spørgsmål, som du ellers ville være for flov eller genert til at stille. Man er ofte mere modig og ærlig, når man er anonym, både når man stiller et spørgsmål anonymt, eller besvarer et spørgsmål, hvor man ikke ved, hvem afsenderen er.”

Forældre interesserer sig ikke for unges onlive-liv

Klamme luder – din store kost

I udlandet er Ask.fm blevet sat i forbindelse med mindst en håndfuld selvmord blandt teenagere, og annoncører opfordres af eksperter, til at placere reklamekronerne andre steder, end på Ask.fm.

Blandt danske brugere er der også bekymrende adfærd og brug af applikationen. Kaya Nymand fra Hårlev, fuldtidsblogger og mor til tre, er en af dem, som har været ude for at advare mod applikationen. Ekstra Bladet har bragt en reportage, hvor Kaya Nymand beskriver, hvordan hendes 13-årige datter, har modtaget grove anonyme beskeder.

– ”Hvorfor tager du ikke bare dit eget liv. Din mor er en luder. Skal du ikke snart dø,” er nogle af spørgsmålene datteren har modtaget via den verdenskendte mobbeapplikation.

Nogle skoler har opfordret forældre til, at tage en snak med børnene om hvordan man opfører sig på nettet.

10 ting du skal vide om Ask.fm

  1. Brugere af Ask.fm skal være minimum 13 år. Sådan er reglerne også på Facebook, men de håndhæves ikke af hverken tjenesterne, brugerne eller forældrene. Over 40 procent af brugerne er angiveligt under 17 år.
  1. Ask.fm logger spørgsmålene, og hvem der har stillet dem, med mindre man er gæstebruger.
  1. Enhver kan gå ind på Ask.fm, finde en bruger, og skrive et anonymt spørgsmål. Det kalder tjeneste for at være gæstebruger. Spørgsmål der stilles på den måde, kan Ask.fm ikke finde afsenderen på.
  1. En oprettet bruger kan blokere for anonyme spørgsmål. Det gøres via Indstillinger – Privatindstillinger – Tillad ikke anonyme spørgsmål – Gem.
  1. Svar på spørgsmål kan med få klik deles på Facebook og Twitter, og dermed hurtigere spredes uden for Ask.fm’s netværk.
  1. Ask.fm har aktuelt 148 millioner registrerede brugere. Tjenesten er tilgængelig på 49 sprog i 150 lande.
  1. Tjenesten er grundlagt den 16. juni 2010 i Letland af brødrene Ilya Terebin og Mark Terebin. Ask.fm er registret i Irland. Det betyder, at de arbejder under irsk lovgivning.
  1. Efter 14-årige Hannah Smith fra Leicestershire i Englang begik selvmord i august 2013, som følge af brugen af Ask.fm, har den britiske premiereminister David Cameron opfordret folk til at boykotte tjenesten.
  1. Ask.fm minder i sin opbygning om Formspring, som nu hedder Spring.me. I modsætning til Ask.fm har Spring.me betydeligt flere muligheder for privatlivsindstillinger. Tjenesten har omkring 24 millioner brugere.
  1. Ask.fm har et sikkerhedscenter på websiten, og lover at tage vare på brugernes sikkerhed og henvendelser. Om de håndhæver det er uvist.

Mobilbrug i undervisningen er respektløst, mener Undervisningsministeren

Video: Unge til unge om Ask.fm

Tak til @eiqumiller

Mere til historien

BørneTelefonen, som Børnes Vilkår står bag, har mere end 1.000 samtaler om året med børn om mobning. Skoletjenesten holder hvert år over 600 oplæg om mobning og trivsel på landets skoler.

 

Læs også:
Forsikring. Hvis skolens iPad går i stykker
Forsikring: Hvis dit barns iPad ødelægges i skoletiden

 

 

10 nemme tips til flottere billeder med mobilen

GUIDE: Vil du have feriebilleder og hverdagsfotos til at 'poppe'? Du behøver ikke dyrt udstyr eller teknisk snilde. Her er fotografens mest enkle råd til dig, der bruger mobilen som kamera.

(mere…)
YouTube Shorts får en stopknap: Nu kan forældre sætte en tidsgrænse

Slut med uendelig doomscrolling. YouTube lancerer nu en banebrydende funktion, der lader forældre begrænse eller helt lukke for Shorts-videoer. Læs hvordan du gør her.

(mere…)
Slut med det blå Rejsekort: Sådan virker Basiskort

GUIDE: 2026 markerer enden for det velkendte blå Rejsekort. Vi fortæller her om det nye fysiske Basiskort: Se de vigtigste ændringer for din næste tur med bus og tog.

(mere…)
Samsung Galaxy S25 FE vs S24 FE: Her er det bedste køb

DUEL-TEST: Samsung Galaxy S25 FE er faldet massivt i pris. Vi har sammenlignet S25 FE med forgængeren S24 FE for at finde det bedste køb her i starten af 2026.

(mere…)
Elbil i frostvejr: Så meget rækkevidde mister du nu

GUIDE: Vintervejret har lagt sig tungt over Danmark, og med temperaturer helt ned til -12 grader. kan din elbils rækkevidde blive reduceret med over 30 procent. Bliv klogere på tommelfingerreglen og se, hvordan kulden påvirker dit batteri netop nu.

(mere…)
Nu låses chatten i Roblox: Barnets alder skal bekræftes af AI

Millioner af spillere vil i den kommende tid opleve, at chatten i Roblox er smækket i. En ny, omfattende opdatering kræver nu, at man beviser sin alder over for en AI. Læs her, hvad det betyder for dit barn.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram