Jule SMS’er er i frit fald

Julehilsnerne er ikke længere et hit på SMS. Endnu et år ses tilbagegang. Jule SMS’erne indtager ikke længere samme vigtighed som tidligere.

iPhone 5S SMS tastatur beskeder

SMS’er i julen er i fald. (Foto: MereMobil.dk)

Tilbage i 2009 var det helt almindeligt med en julehilsen på SMS over mobilen, men sådan er det ikke længere. I hvert fald ikke i samme omfang, som vi tidligere har set det.

År for år er antallet af SMS-beskeder, sendt fra Telenors netværk, blevet gradvist mindre. Telenor er Danmarks andenstørste teleselskab. De repræsenterer 1,8 millioner mobilkunder.

I 2009 blev der i juledøgnet, fra den 24/12 klokken 00:00 til den 25/12 klokken 06, sendt 14,4 millioner SMS-beskeder. Denne jul (2014) blev det kun til 7,4 millioner af de små tekstbeskeder. Det svarer til et fald på 48 procent.

Sammenlignet med 2013 har faldet været på 700.000 beskeder.

Ifølge Telenor er der mest tryk på SMS-beskederne fra klokken 12 til 18 den 24. december. I 2014 blev der i denne tidsperiode sendt 519.635 SMS’er i timen. Når julemaden står på bordet, mellem klokken 18 og 20, faldt tallet til 212.161 beskeder i timen.

Forklaringen på det kontinuerlige fald i antallet af julehilsner skal sandsynligvis findes i, at sociale medier som Facebook fylder mere og mere. Tallene dokumenterer ikke, at beskederne sendes der i stedet, men det er nok overvejende sandsynligt.

MMS-beskeder blev der sendt 246.272 af.

Faldet i julebeskeder kommer i tråd med et generelt fald i brugen af SMS. Ifølge Erhvervsstyrelsens telestatistik var der fra første halvår 2013 til første halvår 2014 et generelt fald i antallet af sendte SMS-beskeder i Danmark på 11,7 procent. I den samme periode har der været en stigning i MMS’er på godt 21 procent. Fra 90 til 109 millioner.

Tip: Send SMS fra din Android-mobil via computeren

Telia har set på hvor meget datatrafik der der kørte igennem deres netværk juleaftensdag.92.250 GB (gigabyte) blev det til. Telia peger på, at kommunikationen er rykket over på de sociale medier.

Fakta: SMS og MMS-beskeder

2014: 07.4 mio. (SMS) / 246.272 (MMS)
2013: 08,1 mio. (SMS) / 227.461 (MMS)
2012: 09,9 mio. (SMS) / 225.654 (MMS)
2011: 12,4 mio. (SMS) / 248.000 (MMS)
2010: 14,1 mio. (SMS) / 225.000 (MMS)
2009: 14,4 mio. (SMS) / 113.000 (MMS)

(Datagrundlag: 24/12 kl. 00 til 25/12 kl. 06)

Kilde: Telenor

Mere til historien

I Danmark sendes der omkring 8.8 milliarder SMS-beskeder om året og 109 millioner MMS’er.

Læs også:
Big data analyse: Her holder københavnerne jul

RCS: Lang ventetid på ny iPhone-funktion

Her får du en status på, hvornår iPhone i Danmark får RCS-beskeder.

(mere…)
Smartwatch-markedet er faldet for første gang

Markedet for smartwatches er for første gang i nedgang. Især Apple oplever en væsentlig nedgang.

(mere…)
Smartphonesalget: 4 års nedgang er slut

Smartphonesalget i Europa er gået nedad de seneste fire år.

(mere…)
Telenor og Telia-Norlys vil booste  mobildækningen markant

Den største udvidelse af netværket hos Telenor og Telia-Norlys er sat i gang.

(mere…)
Rekord mange skoleelever med i #digitaltpænt

Initiativet fra Telenor til med #digitalpænt-undervisningsmaterialer har i år haft rekord stor tilslutning.

(mere…)
Ingram Micro skærer 850 stillinger

Medarbejderstaben reduceres og omstruktureres hos Ingram Micro.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram