Apps på iPhone må ikke være ’gratis’

Ordet ”gratis” er fjernet fra apps. Det er sket for at forbrugerne ikke skal tro, at en applikation eller spil er gratis, uden at være det.

Apps, Applikation

Applikationer må ikke markedsføres som “gratis”

Ofte har applikationer i App Store på iPhone og iPad været markedsført med ordet ”gratis”, hvilket tit er en sandhed med modifikationer. Når spillet eller applikationen er hentet, viser det sig nemlig, at der har kunne foretages såkaldte in-app køb. Altså køb af ekstra funktioner eller udvidelser selvom app’en i første omgang så ud til at være gratis.

De ”gratis” apps har været med til at skabe forvirring hos brugerne. Der kan findes talrige eksempler, hvor blandt andet børn har hentet spil og troet de var gratis, hvorefter forældrenes kreditkort er blevet lænset, fordi ungerne har brugt nogle tusinde kroner på virtuelt foder til en hest.

Nu er ”gratis” erstattet af ordet ”hent” i den danske App Store. I den engelske er ”free” udskiftet med ”get”, skriver DR.dk.

Ændringen kommer efter kritik fra forbrugerorganisationer, EU og naturligvis almindelige slutbrugere.

Apple har tidligere selv forsøgt at imødegå kritikken ved at kræve, at kodeordet til kontoen skal indtastes hyppigere.

Spørgsmålet er nu, om kunderne reelt forstår forskellen og ændringen, eller om der stadig vil komme sager, hvor man ikke er opmærksomme på, at in-app køb rent faktisk betales med rigtige penge og ikke bare ”matador-penge”.

I den anden app store, Google Play, er der også sket ændringer. Det er kun få måneder siden Google rettede ”gratis” til ”Installer”.

Mere til historien

In-app køb er en stor indtægtskilde for appudviklerne. Tal fra EU Kommissionen har tidligere vist, at alene den europæiske appbranche omsætter for 10 milliarder euro om året. Omkring 80 procent af omsætningen kommer fra køb inde i applikationer og spil.

Du kan droppe Sundhedskortet i plastik

Snart kan du fravælge det fysiske gule Sundhedskort helt, og kun benytte appen.

(mere…)
Ny superwallet til legimitation og pas er på vej

En ny app til danskerne kan benyttes til forskellige ID-kort på tværs af EU.

(mere…)
Fisketegnet lige ved hånden: Ny app gør det nemt for lystfiskere

Er du lystfisker, så bliver det nu nemmere at have styr på fisketegnet.

(mere…)
Derfor skal du ikke have apps på dit smart-tv

GUIDE: Dit smart-tv er slet ikke så smart, som du tror. Her er 5 grunde til, at fravælge apps på selve tv-skærmen.

(mere…)
Mange har stadig bøvl med MitID og Digital Post

Digitale tjenester som MitID og Digital Post skaber stadig bøvl og problemer for mange.

(mere…)
Digitalt kørekort på vej til alle EU-borgere

Indenfor de kommende år skal alle EU-borgere have adgang til et digitalt kørekort, som skal gælde på tværs af EU-grænserne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram