Nokia N1 tablet – comeback på Android

Nokia har netop lanceret en ny tablet, baseret på seneste version af Android og vender dermed ryggen til Microsoft og Windows platformen.

nokian1-12-1_200x130

Nokia N1 er en ny Android tablet fra den finske teknologivirksomhed.

Nokia hviler tydeligvis ikke på de dog efterhånden noget fallerede laurbær, for knap nok har Microsoft gennemført overtagelsen af Nokia, før at resterne af den finske teknologivirksomhed, har taget springet over på Android-vognen.

Nokia har nemlig her til formiddag, dansk tid, lanceret en ny mini tablet på 7,9 tommer. Den nye tablet blev lanceret på Slush 2014, en konference der i disse dage bliver afholdt på Nokias hjemmebane, Helsinki.

Op til dagens lancering, havde Nokia reklameret for at der var noget nyt på vej, uden dog at komme sagen nærmere, end et billede af en sort boks, derfor var spekulationerne mange, men nu er alt altså blevet afsløret af Nokia selv og produktchef Sebastian Nyström, der stod i spidsen for lanceringen.

Nokia på vej med nyt – hvad mon det er? 

Den nye tablet har fået navnet Nokia N1, og specifikationerne for produktet, indikerer klart at Nokia har tænkt sig at tage sin nye tablet satsning seriøst. Med en skærm på 7,9 tommer, der bærer en opløsning på 2048×1536, en 64-bit quad-core processor fra Intel, og et otte megapixel kamera, har Nokia for alvor gjort sin entré på tablet-markedet. N1 vil derudover også byde på et frontvendt kamera på 5 megapixel, samt et batteri på 5300 mAh.

Platform vækker opsigt

De tekniske specifikationer er dog ikke det mest opsigtsvækkende ved Nokia N1, det er til gengæld styresystemet, der for alvor trækker overskrifterne.

Nokia har nemlig valgt at skifte Microsoft ud, for at give plads til Google og deres seneste version af Android, Android 5.0 Lollipop, dog har Nokia valgt at lægge deres egen Z-launcher ovenpå det rene Android system, dette skal ifølge Nokia selv, være med til at sikre en bedre brugeroplevelse.

Med Nokia N1, er det imidlertid ikke kun software og brugeroplevelsen, som Nokia har haft fokus på, også det yderste lag og designet, er noget som er blevet prioriteret, N1 er nemlig udformet i aluminium og er blot 6,9 millimeter tyk.

Se præsentationen af Nokia N1 i denne video.

http://youtu.be/IwJmthxJV5Q

Den nye Nokia N1 tablet, falder med sin størrelse på 7,9 tommer ind i et område, hvor der ikke er mange andre produkter at konkurrere med, dog skal den nye iPad Mini 3, til trods for mangel på de helt store nyheder og en lidt større skærm, nok formå at give Nokia N1 kamp til stregen.

– iPad Mini 3 er uden store nyheder

Nokia oplyser at N1, kan erhverves for 249 dollars, når den rammer butikkerne i Kina, i starten af 2015, hvorefter den vil gøre sit indtog i Europa.

Specifikationer:

Dimensioner: 200.7 mm x 138.6 mm x 6,9 mm
Vægt: 318 gram
Kamera: 8 megapixel primært kamera, plus et frontvendt kamera på fem megapixel
Skærm: 7,9 tommer (2048×1536)
Processor: Intel® 64-bit Atom™ Processor Z3580, 2.3 GHz
Batteri: 5300 mAh

Mere til historien

Nokia har frigivet deres Z-launcher i Google Play Store, så du kan prøve kræfter med den på din Android telefon eller tablet allerede i dag.

Comeback til ikonisk Nokia-telefon

Det varer ikke længe før, at en ikonisk Nokia-telefon ventes at blive lanceret i ”nye klæder”.

(mere…)
Dropper alligevel ikke Nokia

Forvirringen er total omkring Nokia-telefonerne.

(mere…)
Nokia lukker som telefonmærke

Det er slut med Nokia som telefonmærke (opdateret)

(mere…)
Sådan tjekker du batteriet på din iPad
(mere…)
Apples iPad-udvalg er kaotisk

Det er forvirrende at vælge den rette iPad, men i 2024 rydder Apple op, forlyder det.

(mere…)
Hvilken iPad skal jeg vælge? (2023-guide)

STOR GUIDE: Den bedste iPad i 2023 er den iPad, der passer til dine behov. Vi guider dig til, hvilken iPad du skal vælge netop nu.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram