Apple Pay møder modstand fra kæmpekæder

Wal-Mart og omkring 50 andre detailkæder i USA vil ikke modtage betaling via Apple Pay i deres butikker, blandt andet fordi de ikke vil betale betalingsgebyr til Apple. Men topchefen tilfreds med starten.

Skal man tro Apples topchef Tim Cook, så har betalingstjenesten Apple Pay fået en rigtig god modtagelse. Tim Cook har blandt andet fortalt, at over en million kreditkort er blevet aktiveret på Apple Pay i de første 3 døgn. Det skriver 9to5mac.com.

Men det betyder dog ikke, at alle forretninger har armene i vejret og er positive overfor den nye betalingsmulighed. Omkring 50 detailhandelskæder i USA vil ikke tage imod betaling fra Apple Pay. To af de større amerikanske detailhandelskæder siger også nej til at tage imod betalinger gennem Apple Pay, da de ikke ønsker at betale gebyr, hver gang folk køber noget. Det skriver Business.dk.

 – Apple Pay – mobilbetaling på Apples måde

Wal-Mart, verdens største detailkæde, er en af dem, som fravælger Apple Pay sammen med detailkæden Rite Aid, der har 4.672 butikker i USA.

 – Apple Pay boykottet på hjemmebane

Det er dog ikke kun Apple Pay, som detailkæderne er imod. Generelt kæmper de imod at skulle betale et gebyr på mellem to og tre procent af købesummen, når folk bruger deres kreditkort, til kreditkortselskaber som Visa og Mastercard. De ønsker, ifølge Reuters, i stedet at fremme deres eget betalingssystem, Current C, som vil betyde de kan undgå gebyrerne. Det konkurrerende system fra Google – Google Wallet – afvises også.

Tim Cook fortæller også, at trods modstanden blandt nogle detailkæder er Apple positive og ser andre muligheder. Apple og den kinesiske nethandelsplads Alibaba er gået i samarbejde om mobilbetalinger. Kinas største betalingstjeneste er datterselskabet Alipay.

– ”Jeg håber, at vi kan udrette noget sammen,” siger Tim Cook til Wall Street Journal om muligheden for, at Alipay og Apple Pay kunne bindes sammen.

Apple Pay kan bruges i omkring 220.000 butikker rundt i USA og det ventes andre lande kan følge efter i løbet af 2015.

Mere til historien

Apple Pay fungerer kun med de nyeste iPhone-modeller, iPhone 6 og iPhone 6 Plus, med iOS 8.1 installeret. Funktionen er designet således, at man holder sin telefon hen til en kortlæser, hvorefter pengene på købet trækkes på et af de betalingskort, som brugeren har lagt ind i Apples software.

iPhone-monopol på mobilbetalinger er brudt i Norge

Vipps MobilePay er verdens første Apple Pay-alternativ, der bruger iPhones NFC-teknologi.

(mere…)
Stor ændring for MobilePay: Apple Pay skal presses

MobilePay tager kampen op mod Apple Pay og vil være førstevalget hos danskerne.

(mere…)
Nordea tilføjer Dankort til Apple Pay

Kunder hos Nordea kan nu vælge at betale med dankort-delen af deres Visa/Dankort, når de benytter mobilbetaling.

(mere…)
Usikkerhed for Dankort-brugere, der vil betale med Apple Pay

Fra næste år skal danske banker inkludere Dankort-delen af Visa/Dankort i Apple Pay.

(mere…)
MobilePay har nu hele Norden med

Det er nu muligt at sende penge via MobilePay på tværs af de fire nordiske lande.

(mere…)
Her er den nye funktion i MobilePay

En ny funktion, som brugerne har efterspurgt, er nu klar til MobilePay.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram