iPhone 6 – det ved vi om den

Apple iPhone 6 – hvad ved vi reelt om den? Her er, hvad du skal forvente af Apples næste iPhone.

iPhone 6 læk

iPhone 6 læk (Foto: Rozetked)

Apple løfter sløret for iPhone 6 tirsdag den 9. september 2014 klokken 19.00, dansk tid.

Aldrig før har der været så mange vedholdende rygter, billeder og videoer ude. Efter Steve Jobs ikke er længere, og en ny ledelse driver virksomheden, er der ikke længere hermetisk lukket for informationer.

Enten plantes kontrollerede læks med vilje, eller også er omgangen med sikkerheden i Apple, blevet lige så hullet som en si.

På MereMobil.dk vover vi pelsen og bringer her, hvad vi ved om iPhone 6, FØR den er lanceret. Senere følger vi op med en ny artikel, og gør status på, hvor meget der holdt vand.

Sådan bliver iPhone 6

Apple iPhone 6 bliver større end hvad vi tidligere har set. Skærmstørrelsen er forøget fra 4,0 tommer i iPhone 5 / 5S og 5C til 4,7 tommer. Det betyder også en forøgelse af det fysiske udtryk.

Længden går fra 123,8 til 137,5 millimeter, mens bredden forøges fra 58,6 til 67 millimeter. Apple har dog reduceret tykkelsen fra 7,6 mm i iPhone 5S til syv i iPhone 6.

Skærmopløsningen er nu oppe på 960 x 1704 pixels og overfladen er belagt med brudsikkert safirglas. Om det så bliver mere holdbart end det nuværende Gorilla Glass må tiden vise.

Web-TV: Kæmpe læk – her er iPhone 6

Nu med NFC og kraftigere processor

Apple har tidligere ikke gjort meget ud af at tale om mobilbetaling, men det ændrer sig med den næste iPhone.

Efter sigende er der indgået aftaler med Visa, MasterCard og American Express om en betalingsløsning, og iPhone 6 vil have NFC-chip indbygget.

Apples smartphone får også næste generation af processorchippen indbygget. Den hedder nu A8. Der er tale om en dual-core 2 GHz processor. Til sammenligning er processoren i iPhone 5S 1,3 GHz dual-core.

Apple bygger videre på M7 co-processorchippen fra iPhone 5S. M7 er en bevægelsessensor, der opfanger og beregner bevægelsesdata, som sendes i pakker til hovedprocessoren, når der er brug for dem. Det aflaster batteriforbruget særligt fra applikationer, der anvender bevægelsesdata.

Bedre kamera fra Sony og øget integration

Kameraets opløsning i iPhone 6 bliver på 13 megapixels (1/2.3 tommer). Det er et skridt op fra 8 megapixels (1/3.2 tommer) i den aktuelle iPhone.

Det er fortsat Sony, der leverer kamerateknik til Apple. Sandsynligvis er der tale om Sony Exmor IMX220-sensoren.

Styresystemet bliver iOS 8, der allerede tidligere på året blev annonceret. Blandt mange nyheder er muligheden for diktering af beskeder, også på dansk. Det bliver også muligt at besvare SMS-beskeder direkte fra pop-op linjen i toppen.

Det vigtigste i iOS 8 er nok det forøgende samspil mellem Apples andre produkter. Eksempelvis kan du starte med at skrive en mail på iPhone, trække mailen til bunden af skærmen, hvorefter den popper frem på iPad-skærmen – hvor du kan fortsætte.

 – iOS 8 en realitet – se alle nyheder

Større hukommelse og højere pris

iPhone 6 kommer med alt i Bluetooth, Wi-Fi, GPS, Glonass og hvad der ellers findes af kendte ting i de foregående telefoner.

Om batteritiden bliver forøget er et stort åbent spørgsmål, da noget tyder på, at Apple ikke har forøget batterikapaciteten mærkbart.

iPhone 6 kommer i udgaver ned 16, 32, 64 og 128 GB hukommelse. Flere fremtrædende personer i den danske mobilbranche vurderer, at den billigste vil koste omkring 6.000 kroner uden abonnement. Det er en forøgelse på omkring 11 procent i forhold til startprisen på iPhone 5S.

Dyrere iPhone – men den vil fortsat sælge

Fortsat spekulationer

Dataene i denne artikel er baseret på de mange rygter, der er op mod lanceringen tirsdag aften. Et andet vedholdende rygte er også, at Apple vil lancere en 5,5 tommer iPhone samt et iWatch.

På MereMobil.dk kan du chatte med os og andre technørder tirsdag aften fra klokken 19. Samtidigt kan du følge en livestreaming af Apples event live.

 – Følg Apple iPhone 6-event

Når telefonen er lanceret officielt vil vi bringe alle de faktuelle oplysninger om produktet.

Mere til historien

Apple præsenterede iPhone 5S og 5C for offentligheden tirsdag den 10. september 2013.

Samsung Galaxy S26 læk: Interessant detalje om ny chip

Nye oplysninger om Samsung Galaxy S26 afslører en interessant detalje i maskinrummet. Valget af chip kan få stor betydning for både varme og hastighed.

(mere…)
Billigere iPhone-reparation: Nu tvinges Apple til at sænke prisen

Har du en smadret skærm eller et slidt batteri? En ny historisk afgørelse betyder, at du snart kan spare mange penge på at få din iPhone fixet i Danmark.

(mere…)
Apple genopliver: iMac Pro kan være på vej

Siden Intel-dagene har der været stille. Men nu er der fundet beviser dybt i systemet, der tyder på, at Apple endelig har lyttet - iMac Pro kan være på vej.

(mere…)
Apple og Samsung går fri: Din mobil bliver (måske) hverken dyrere eller dårligere

Mens konkurrenterne kæmper med en global krise, ser de to giganter ud til at klare frisag. Se hvorfor du (måske) slipper for prisstigninger næste år.

(mere…)
iPhone 18 Pro rygte: Skjult Face ID og variabel blænde

Detaljer om A20-chippen og et nyt kamerasystem er lækket. Læs mere om de nye tekniske specifikationer på iPhone 18 Pro.

(mere…)
iPhone 17e rygte: Apple retter en mangel

RYGTE: iPhone 16e skuffede på ét bestemt punkt. Nu ser det ud til, at Apple har lyttet – og iPhone 17e får præcis den opgradering, mange har savnet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram