Hugo får millioner af dollars til udvikling
Folkene bag Hugo-spillene har netop modtaget 3,5 millioner dollars i funding, der skal hjælpe spillet med en naturlig udvikling.
Skærmtrolden Hugo, der blev kendt under Eleva2eren, er de seneste år blevet en markant og kendt figur inden for mobilspil. Faktisk i en sådan grad, at det er lykkedes uden nogen former for markedsføring at opnå mere end 25 millioner downloads.
Selskabet bag Hugo-spillene, Hugo Games A/S, oplyser nu de har modtaget 3,5 millioner dollars i funding som private placement.
Det betyder også, at vi skal forvente mere af Hugo den kommende tid.
Henrik Kølle, grundlægger og CEO for Hugo Games, ser det også som en naturlig udvikling og mener nu, at de har fået de nødvendige midler, som kan gøre de tager det næste skridt inden for mobilspil.
– ”Vi har et meget spændende line-up af produkter indenfor de næste 12-18 måneder, hvor vi vil fokusere på cross-platform med vores produkter og med en stærk cash-flow position vil man se os være betydeligt mere aktive i markedsføringen, af vores spil end hidtil. Vores erfaring med vores første mobilspil, med mere end 25 mio. downloads uden markedsføring, giver os grund til at tro på at Hugo har potentiale til at blive en af de absolutte største karakter indenfor mobilspil,” lyder det fra Henrik Kølle i en pressemeddelelse.
Den mere markante tilstedeværelse inden for mobilspil vil også være med til at understøtte den igangværende production af Hugo-filmen “Hugo – The Worlds Worst Comeback”.
Så mon ikke vi skal forvente nogle spændende Hugo-udgivelser i fremtiden.
Mere til historien
I 90érne skrev skærmtrolden Hugo verdenshistorie, ved at være det første interaktive tv-show nogensinde. Tv-showet blev solgt til det meste af verden og set af mere end 500 mio. seere.