Samsung Galaxy Core Plus – mere om lavpris Android-mobilen

Hvad er Samsung Galaxy Core Plus? Her er mere om Samsungs lavpris Android smartphone.

Galaxy Core Plus er en meget billig Android-smartphone, der typisk sælges fra 999 til 1.300 kroner, alt efter hvilken kampagne der er i gang.

Inden du køber en smartphone i denne prisklasse, så vær opmærksom på kvaliteten af produktet. Du får præcis, hvad du betaler for, og telefonen kan ikke købes som en erstatning for eksempelvis en Samsung Galaxy S4 Mini, der koster omtrent det dobbelte.

Når det er sagt, så har Samsung Galaxy Core Plus faktisk fornuftige specifikationer.

Skærmen er 4,3 tommer stor med 480 x 800 pixels opløsning. Skærmtypen er en såkaldt TFT, hvilket er en noget ringere kvalitetsoplevelse end de Super AMOLED skærme, der findes i nogle af Samsungs andre produkter.

Du får fem megapixels hovedkamera på en halv megapixels på frontkameraet. Galaxy Core Plus vejer 132,5 gram og telefonen måler 129.7 x 66 x 9.5 mm. Det er ikke en 4G-telefon. Den maksimale datahastighed via mobilnettet er således 3G.

Billeder af Galaxy Core Plus

Hvad kan Galaxy Core Plus?

Telefonen kan fint anvendes til opkald, mails og SMS-beskeder samt lejlighedsvise Facebook-besøg og et par hyggefotos. Som på andre Android-telefoner er der også adgang til at downloade applikationer via Google Play Store.

Der er ikke tale om en spillemobil, da processoren i maskinrummet ikke er typen, der trækker store krævende spil. Hvis du er spiltypen så prøv at få sælgeren i forretningen til at installere dit favoritspil, inden du køber Core Plus.

Mobilen har 768 MB RAM og 4 GB intern hukommelse hvoraf en del er optaget af telefonens egne systemfiler og apps. Derfor skal du påregne at købe et ekstra hukommelseskort ved siden af. Et SanDisk kort på 16 GB (microSD) har en pris fra 100 til 120 kroner, alt efter hvor det købes.

Selvom Galaxy Core Plus er billig får du stadig mulighed for at tilslutte Bluetooth headset og gå på nettet via trådløst netværk (WiFi). Du kan også bruge Google Maps som GPS-navigation.

Samsung Galaxy Core Plus – specifikationer

– Skærm: 4.3 TFT (480 x 800 pixels)
– Kamera: 5 megapixels
– Frontkamera: 0,5 megapixels (VGA)
– Processor: 1.2 GHz dual-core
– FM radio
– Position: A-GPS, Glonass
– Wi-FI 802.11 b/g/n + Wi-Fi Hotspot
– Bluetooth, NFC
– Hukommelse: 768 MB RAM / 4 GB intern hukommelse
– Mål: 129.7 x 66 x 9.5 mm.
– Vægt: 132,5 gram
– System: Android 4.2 Jelly Bean

Alternativer til Galaxy Core Plus

Hvis du ikke vil give mange penge for en smartphone, og hvis det stadig skal være en Samsung Android-model, så er der et par gode alternativer til Galaxy Core Plus.

Samsung Galaxy S III Mini har 8 GB intern hukommelse. Denne telefon har en bedre skærmtype men lidt mindre skærmstørrelse. 4 tommer fremfor 4.3 tommer. Vægt og størrelse er også lidt mindre.

Prisen på Galaxy S III Mini ligger omkring 800 til 1.200 kroner uden abonnement.

Hvis du er parat til slippe op mod 2.000 kroner, så tag et kig på Samsung Galaxy S4 Mini.

Video: Mere om Samsung Galaxy Core Plus

Mere til historien

Samsungs hidtil nyeste smartphone hedder Galaxy Alpha. Telefonen vejer 114 gram og har 4,7 tommer skærm. Dagsprisen ligger lige under 5.000 kroner uden abonnement.

Læs også:
Web-TV: Kom tætter på Galaxy Alpha

Samsung flytter kogepladen et nyt sted hen

Samsung har præsenteret en AI-styret kogeplade med fleksibel induktion.

(mere…)
Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Samsung på vej med Galaxy Watch FE

Samsung kan være på vej med et billigere smartwatch i sortimentet. Rygterne lyder, at de er på vej med Galaxy Watch FE.

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE måske på vej til sommer

Galaxy S24 FE kan være på vej allerede til sommer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram