LG ventes at sælge 60 millioner smartphones i 2014
Forventningerne til i år er store for LG, som de sidste par år har haft fremgang. I år forventes de at sælge mindst 60 millioner smartphones.
Det kunne se ud til, at 2014 bliver det bedste år for LG når det kommer til smartphones. Hvilket også kan ses på forventningerne til den koreanske producent.
Kiwoom Securities og Korea Investment forventer, at LG sælger 60 millioner smartphones i år, mens Daewoo Securities forventer de sælger over 62 millioner smartphones. Det skriver Androidguys.com.
– WEB-TV: LG G3 – derfor er den fremragende
Der er ingen tvivl om, at successen i stor stil skyldes LG G-serien, hvor den nyeste er topmodellen LG G3.
– TEST: LG G3 – genial smartphone
Kigger vi tilbage solgte LG 20 millioner enheder i 2011, 26 millioner i 2012 og sidste år nåede de 47,6 millioner solgte smartphones.
Men der er altså alligevel en forventning til, at salget stiger yderligere i 2014 i forhold til salgstallene fra 2013.
Mere til historien
LG har netop frigivet Android 4.4 KitKat opdateringen til den tidligere topmodel LG Optimus G.