HTC One M8 klar i Dual SIM version
Der er langt mellem topmodellerne, som understøtter Dual SIM, men nu er HTC klar med en model af One M8 til det danske marked.
HTC One M8 er til salg i en Dual SIM version, hvilket hører til sjældenhederne, da det oftest er lowend eller midrange telefoner, som kommer i Dual SIM varianter.
Men med en topmodel med plads til to SIM-kort, så er der måske en løsning klar til flere forretningsfolk, der så kan samle deres private og arbejds SIM-kort i én og samme telefon – uden at gå på kompromis med specifikationerne.
– TEST: HTC One M8 – stadig den eneste ene?
Sidste år sendte HTC også topmodellen, HTC One M7, på markedet i en Dual SIM variant og de har altså valgt at gøre det samme med dette års model. Modsat sidste års model, så kommer HTC One M8 dog med 4G understøttelse.
Specifikationerne på HTC One Dual SIM:
– Skærm: 5 tommer Full HD-opløsning (443 ppi)
– Processor: 2.3GHz quad-core Snapdragon 801, Adreno 330 grafik
– Kamera: 4+2 megapixels duo kamera f/2.0 optik, 5 megapixels frontkamera
– RAM: 2GB
– Hukommelse: 16GB intern hukommelse (understøtter microSD-kort på op til 128GB)
– Batteri: 2.600 mAh
– Styresystem: Android KitKat 4.4 og HTC Sense 6.0
– Mål: 146 x 71 x 9,3 mm
– Vægt: 145 gram
– Andet: Dual SIM, 4G
Du kan finde HTC One M8 Dual SIM hos blandt andet Proshop.dk, hvor den lige nu har en vejledende udsalgspris på 5.688 kroner uden abonnement.
Mere til historien
HTC One M8 er altså nu ude i tre forskellige versioner, den ”almindelige” Android-version med enkelt sim, samt Android-versionen med dual-sim og så på det amerikanske marked er den også lanceret i en Windows Phone variant.