Sådan får turister i Danmark billig mobildata
Turister og udenlandsdanskere på sommerbesøg kan faktisk få billig mobildata og mobiltelefoni i Danmark.
Et tilbagevendende spørgsmål er hvert evig eneste år, hvordan man som turist i udlandet får mulighed for at bruge tablets, smartphones og bærbare computere.
Mange danskere har allerede opdaget, at hvis man taget på ferie i Spanien, Italien eller Grækenland, så er det muligt at købe et lokalt taletidskort. Denne løsning er ofte langt billigere end at blive flået i romaningomkostninger.
– Podcast 20: Roamingafgifterne forsvinder men hvad bliver prisen?
Selvom EU er på trapperne med nye tiltag, der skal fjerne roamingomkosningerne i fremtiden, så hjælper det ikke ret meget her og nu – og slet ikke hvis man er turist i Danmark. Men hvad gør man som turist i Danmark?
Taletid er løsningen
Hvis man er turist i Danmark – eller blot er udenlandsdansker der kommer på ferie i et par uger – så er det også oplagt at købe et lokalt taletidskort. Men der findes et hav af taletidskort på markedet, og det tilbagevendende spørgsmål er hvert år, hvilket taletidskort der giver mest værdi for pengene.
Normalt plejer vi på Meremobil.dk ikke at fokusere på én bestemt løsning fra ét bestemt teleselskab, men i dette tilfælde er den bedste løsning på problemstillingen den samme hvert år. Der er andre muligheder, men den bedste, nemmeste og hurtigste løsning er et taletidskort fra Telenor. Og hvorfor nu det?
Hos Telenor koster en startpakke med et taletidskort 99 kroner, og indeholder for 29 kroner taletid. Man kan købe taletidskortet i Telenors egne butikker og hos en hel række kiosker og supermarkeder over hele landet – og der er ikke krav om registrering eller dansk bopæl. Når man har købt taletidskortet, kan man tanke op fra 50-299 kroner.
Minuttaksten er skyhøj med 2,89 kroner pr. minut, en opkaldsafgift på 99 øre og en SMS koster 69 øre til et dansk nummer. Kort sagt så bliver man flået, når man bruger et taletidskort. Der findes dog specielle rabat-taletidskort, der giver bedre priser på taletid og SMS.
Billig mobildata
Priserne på samtaler og SMS-beskeder er dog ikke længere det vigtige for de fleste turister. Derimod er dataprisen meget vigtig i en verden, hvor de færreste kan undvære Facebook mere end 10 minutter ad gangen. Og netop her kommer taletidskortet fra Telenor til sin ret, da dataprisen er nede på 99 øre pr. MB.
Den pris er ikke høj, men dog stadigvæk for høj for mange. Et ganske almindeligt billede, som at man uploader via Facebook kan forbruge 4 MB data, og pludselig bliver det enormt dyrt, at bruge mobildata. Heldigvis har taletidskortet indbygget et dataloft på 10 kroner om dagen.
Det betyder, at når man har brugt lidt over 10 MB data – svarende til 10 kroner – så stopper Telenor takseringen, og alt dataforbrug resten af dagen er uden beregning. Det betyder altså, at man med et taletidskort fra Telenor får mobildata til en flad 10’er om dagen.
Fair pris
Hvis man er udenlandsdansker, og f.eks. skal på ferie i Danmark i 10 dage, så køber man en startpakke til 99 kroner med 29 kroners taletid, og et opfyldningskort til 99 kroner. Alt i alt har man så 128 kroners taletid til rådighed for 198 kroner.
De 128 kroner svarer til 12 dages ubegrænset mobildata. Det er en fair pris for ubegrænset mobildata. Det skal dog bemærkes, at Telenors taletidskort kun giver adgang til selskabets 3G netværk.
Taletidskortet kan man sætte i en smartphone, mobil router eller tablet. Man kan eventuelt bruge enhedens Wi-Fi internetdelingsfunktion, hvis man har flere enheder, som man ønsker at bruge på internettet.
Mere til historien
Telenors taletidskort kan købes i Telenors egne butikker, der ligger i landets større byer samt i Bilkas varehuse. Derudover sælges Telenors taletidskort i mange kiosker, supermarkeder og tankstationer over hele landet.