Telia og Telenor slår 2G-netværket sammen

I nat går netværkssammenlægningen mellem Telia og Telenors mobilnet ind i sidste etape, da deres 2G-netværk slås sammen.

Mobilmast telemast antenne netværk

Mobilmast i Ebberup på Fyn (Foto: MereMobil.dk)

I nat (natten til tirsdag den 20. maj 2014) indledes sidste etape af Telia og Telenors netværkssammenlægning, hvilket dækker over at selskabernes 2G-netværk slås sammen. Første etape er på Sydsjælland.

Telia og Telenor lagde allerede i slutningen af 2012 deres 4G-netværk sammen, som det første, hvorefter 3G-netværkene fulgte. Sammenlægningen af 3G-netværkene blev afsluttet i april måned i år. Dermed er det kun selskabernes 2G-netværk, som mangler i den historiske sammenlægning.

 – Telia og Telenors 3G-netværk bliver ét

 – ”Vi glæder os meget til denne afsluttende fase i udviklingen af Danmarks bedste mobilnetværk. Netværkene er slået sammen én teknologi ad gangen, og efterhånden, som alle teknologier er lagt sammen i et område, kan vi tænke det ind i designet af netværket, så hver enkelt teknologi udnyttes bedst muligt. Det betyder, at vi mere intelligent kan indstille netværket til kundernes forbrug og f.eks. opprioritere 4G-dækning i områder, hvor kunderne bruger meget data,” siger Heine Wieben Rasmussen, netværksspecialist i Telia.

Med netværkssammenlægningen får kunderne hos de to selskaber en bedre oplevelse, hvad angår dækning, kapacitet og kvalitet.

Det nye samlede netværk vil dække 99,9 procent af danskerne med 2G og 3G dækning, mens circa 95 procent er dækket med 4G dækning.

 – Se hvor godt Telia og Telenors netværk dækker

Men der er også positive ting ved sammenlægningen for selskaberne, da projektet mindsker omkostningerne til leje af jord til master, samt der bliver mindre omkostninger til energi og optimal udnyttelse af ressourcer af nye master.

Mere til historien

Det er første gang i verden, at to selskabers mobilnetværk lægges sammen på tværs af alle teknologier.

Nokia er valgt som eneleverandør på det historiske projekt og på trods af deres omfattende globale erfaring med netværksdeling, så er dette også en milepæl for virksomheden, fordi det for første gang i verdenshistorien handler om en sammenlægning af netværk og frekvenser på tværs af alle teknologier – 2G (GSM), 3G (UMTS) og 4G (LTE).

Norlys Mobil erstatter “Telia”

Snart forsvinder "Telia" fra displayet hos Telia-kunderne.

(mere…)
Google: Derfor skal du slå 2G fra på din telefon

Du bør deaktivere 2G-forbindelsen på din Android-telefon, hvis du vil undgå denne type SMS-svindel.

(mere…)
Telenor taber mobilkunder og millioner

Telenor Danmark har store forventninger til 5G.

(mere…)
Det nye Telia: Kunderne skal betjene sig selv

I det nye Telia, der kommer til at hedde Norlys, er kunderne mere på egen hånd.

(mere…)
Norlys’ køb af Telia er en realitet

Telia Danmark er en del af Norlys. Købet af teleforretningen er nu en realitet.

(mere…)
Grønt lys: Norlys opsluger Telia

Onsdag kom den længe ventede meddelelse om, at Norlys’ opkøb af Telias danske forretning er godkendt.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram