Mobilnetværkene gøres klar til sommerferien
Med 400 nye 4G LTE mobilmaster vil Telia og Telenor sikre mobildækning i ved de danske kyster – det såkaldte “Vandkantsdanmark”.
Når solens skinner og ungerne har skrålet med på “ferie ferie ferie” ved skoleårets sidste skoledag, så står den på sommerferie, hvilket samtidig betyder, at den årlige folkevandring til de danske kyster begynder.
Og traditionen tro så begynder teleselskabernes årlige hovedpine også, da danskerne mobilforbrug flytter fra storbyen til sommerhuset, hvilket medfører ekstra pres på mobilmasterne i sommerhusområderne.
Mange nye mobilmaster
Som vi tidligere har skrevet på MereMobil.dk så bliver Telia og Telenors samlede mobilnetværk – TT-netværket – i øjeblikket opgraderet med DC-HSPA på 900 MHz.
Opgraderingen vil sikre højere downloadhastigheder på op til 32 Mbit/s via 3G og samtidig sikres mere kapacitet.
Men danskernes umættelige appetit på mobildata stiller helt nye krav til teleselskabernes dækning i sommerhusområderne. TT-netværket har derfor også travlt med at opsætte nye 4G LTE mobilmaster, så kunderne også kan streame film og musik eller foretage videoopkald uden udfald.
I årets første kvartal har TT-netværket opsat 130 nye 4G LTE radiobasestationer, der benytter den langtrækkende 800 MHz frekvens, og i løbet af 2014 vil der i alt blive sat 400 nye radiobasestationer i drift. Udrulningen vil blandt andet betyde at 77 specifikke sommerhusområder bliver dækket med 4G LTE.
Se hvilke sommerhusområder der får 4G LTE dækning fra Telia/Telenor på nedenstående dækningskort.
Mere til historien
Det er ikke kun Telenor og Telia der opgraderer netværk på livet løs i øjeblikket. Også teleselskabet 3 arbejder op sagen. Læs mere her.