Danske netbutikker er ikke klar til mobil e-handel
Mobilen bliver i højere og højere grad anvendt til nethandle, men mange webshops er ikke klar.
Indkøbsvanerne er ved at ændre sig i Danmark, viser en undersøgelse Userneeds har udarbejdet sammen med webbureauet Dwarf.
Shopping via smartphonen er i kraftig vækst. 19 procent af de danskere, som handler på nettet, har flyttet indkøbene fra computeren til mobilen. Der handles både fra mobilen i sofaen samt i det offentlige rum. 25 procent handler fra en tablet.
– Podcast: Den danske e-handel går mobil
Mange får dog ikke en god oplevelse da fire ud af 10 top-webbutikker i Danmark, ikke er optimeret til mobilbrug, oplyser Userneeds. I udlandet er det kun én ud af 50 topbutikker i, som ikke er klar til mobilen.
Stort set alle eksperter er enige om, at smartphonen i fremtiden, bliver den vigtigste platform for mobilhandel.
– ”eBay sælger 8.000 biler hver uge via mobiltelefonen, så mobilhandel vil bare stige og stige. Når der ikke er flere, der allerede gør det, så handler det om, at det er besværligt. Den største barriere er betaling. Det er ikke let nok i dag på mobilen,” siger Martin Thorbog, stifter af Amino og ekspert i e-handel.
– Podcast: Gratis tips og råd til din webshop
Mere til historien
En af de nyeste betalingsformer på nettet er teleselskabernes løsning Paii, der i nogle udvalgte netbutikker, kan benyttes som betalingsmiddel.
Læs også:
– Mobilbetaling står overfor snarligt gennembrud