TEST: Buet og fleksibel skærm er genialt til film, men LG G Flex er meget mere end den kurve øjet kan se.

LG G Flex er her i begyndelsen af 2014 et af de produkter, der har tiltrukket sig utroligt meget opmærksomhed. Årsagen er ikke skærmstørrelsen på seks tommer, men det at telefonen buer og er fleksibel.

G Flex er verdens første fleksible smartphone, der når ud i bred handel, og netop det at være first-mover, er vigtigt i teknologibranchen.

De buede skærme er kun begyndelsen. Fremadrettet vil vi se meget mere af dette. Først var telefonen flad, nu kurvet. Senere på tidslinjen følger bøjelige og foldbare produkter.

Ifølge undersøgelsen Display Search fra 2013 vil fleksible smartphones nå en penetration på 12 procent i 2015, og 40 procent i 2018. Så intet tyder på, at dette er en enlig svale.

– Web-TV: Se testen af LG G Flex

LG G Flex har 32 GB indbygget hukommelse, der ikke kan udvides.

Hvorfor fleksibel?

I materialet om G Flex skriver LG, at det giver bedre lydkvalitet under opkald, at skærmen, og dermed mikrofonen følger ansigtet. Det gør også, at telefonen passer bedre i baglommen, og i det hele taget, er formfaktoren mere ergonomisk.

Alt dette er muligvis rigtigt nok, og nogle fine salgsargumenter, men jeg tror, at årsagen er en helt anden.

LG har udviklet teknologi der har kunne frembringe et unikt produkt, hvilket LG G Flex bestemt er. Unikke produkter skaber omtale. Dertil kommer værdien i, at være den første på markedet med en kurvet mobil.

Drop bare snakken om ergonomi, for hvis det virkelig var argumentet, kunne man jo starte med at se på størrelsen, der i sig selv ikke er ergonomisk.

Spørgsmålet om, hvorfor LG G Flex er fleksibel, kan besvares med: ”Fordi vi kan” / ”Fordi det er muligt”. Det er et signaturprodukt , om er et statement overfor konkurrenterne og kunderne. Intet andet.

Første kig på LG G Flex

LG G Flex har en skærm der er meget bøjelig, inde i telefonen. Det er indpakningen omkring selve panelet der gør, at G Flex trods alt ikke kan bøje så meget som vist her (Foto: Engadget)

Skærmen er utrolig fleksibel

LG G Flex har ikke blot en buet skærm, men faktisk en yderst fleksibel skærm. Selve skærmpanelet inde i telefonen kan bøjes i flere retninger, og har en høj tolerance. Udfordringen i forhold til det bøjelige, er de lag som samlet set udgør det vi i dagligdagen omtaler som ”en skærm”. Vægten på skærmen er i øvrigt kun 7.2 gram.

Panelet i telefonen er af plastik, og ikke glas som highend-mobiler ellers normalt benytter. Det gør, at skærmen holder til mere, og ikke mindst er det en del af det fleksible i G Flex. Overfladen er beskyttet af en tyndt lag Gorilla Glass.

P-OLED som er skærmteknologien, har den fordel, at have et langt højere sort-niveau end vi normalt ser. Her er sort virkelig sort, fordi der ganske simpelt blot er slukket for lyset, der hvor den sorte farve skal frembringes. Også hvid er bedre på denne type skærm.

Skærmen benytter Real RGB Stripe Pixels struktur, der ifølge LG giver mere naturlige billeder, og bedre farvepræcision.

LG har undersøgt, hvordan mennesker reagerer på kurvede skærme. Ved at vise et 15 sekunders videoklip på både en flad og kurvet skærmen, kom de blandt andet frem til, at 85 procent af de testede personer, ville vælge en kurvet skærm over en flad.

– Podcast: Bliv klogere på de mange skærmtyper

Ikke Full HD – og det ses

De seks tommer fylder ikke bare meget i lommen. Øjnene bliver også fyldt ud. På én centimeters afstand af G Flex-skærmen, svarer det til at se et 60-tommer TV på tre meters afstand.

Der er intet at udsætte på betragtningsvinklen. Alt står flot fra alle vinkler, men det er desværre tydeligt, at skærmen ikke er Full HD (1920 x 1080 pixels) men kun 1280 x 720 pixels. Der mangler 1,15 millioner pixels, og helt praktisk betyder det at ikoner og andet grafik, ikke har helt den skarphed, vi efterhånden er blevet forvente med fra Full HD-skærme.

Film fra Netflix og andet film- og grafikmateriale fremstår flot og overbevisende. Det er når man tager detajlebrillerne på, at oplevelsen skuffer en smule.

Jeg vil gerne pointere, at denne telefonen er den første på markedet, der for alvor er værd at se en film på. Oplevelsen i det buede format, er intet mindre end fantastisk.

Mon ikke LG på et senere tidspunkt præsenterer produkter med højere opløsning, også i et kurvet format?

Selvhelende bagside – sådan da

Bagcoveret er belagt med en elastisk overflade, der skulle være i stand til at reparere de små dagligdags ridser, som f.eks. nøgler og mønter laver. Men lad os lige forventningsafstemme her.

Små lette ridser, forsvinder efter et stykke tid, men det betyder ikke, at telefonen ikke kan blive ridset. Det betyder blot, at den holder sig pæn i længere tid, set i forhold til produkter uden denne anti-rids belægning.

Producentens egne tests viser, at efter 100 tab af coveret, havde G Flex færre ridser, end konkurrerende covers havde ved blot 10 tab.

Det tager mellem tre og fem minutter, før de små ridser forsvinder, hvis de der er tale om rumtemperatur på 24 til 28 grader, oplyser LG. Telefonens egen varmeudvikling, kan sætte udbedringsprocessen yderligere op. Temperaturen er altså afgørende for, hvor hurtigt ridsere forsvinder.

Den ridsebestandige overflade er helt klart kun begyndelsen. Jeg er overbevist om potentialet, og ikke mindre om, at LG og dens konkurrenter forsker videre i dette område.

Se LGs egen video om bagcoveret

http://www.youtube.com/watch?v=SphEAlsrRoo

Det generelle designindtryk

Så længe man ikke vrider i telefonen, opleves byggekvaliteten som god. Skærmen imponerer mange, særligt når der vises film, og den ultra tynde kant i siderne, hæver den samlede oplevelse af designet.

Bagsiden er det eneste sted, hvor der er fysiske knapper, men det skal du ikke lade dig skræmme af. Det Rear Key-konceptet fungerer overraskende effektivt, men det har vi jo egentlig vidst siden LG G2, der var den første telefon med denne knap-placering.

– Test: LG G2 – en seks-stjernes telefon

Betjeningsknapperne til Android findes på skærmen, og under Softbuttons i Indstillinger kan der vælges mellem seks forskellige opsætninger af disse. Når der spilles, eller benyttes fuldskærms-programmer, forsvinder knapperne helt.

Som på LG G2 kan du vække telefonen ved at tappe to gange på skærmen, mens den sover i standby. Absolut vanedannende og en mangelvare på mange andre telefoner.

LG G Flex vejer 177 gram og måler 160.5 x 81.6 x 8.7 mm, og ja, det ER en kæmpe telefon. Faktisk er den det der også kaldes en phablet.

– Test: Tre fede phablets

Ny LED notifikation

En nyhed siden G2 er, at powerknappen nu også er en LED-diode. Hvis der er ubesvarede opkald fra den samme person kort efter hinanden, blinker dioderne på henholdsvis for- og bagsiden, rødt. Ved andre mistede opkald, blinkes der grønt.

Under indstillinger findes desuden en række indstillingsmuligheder omkring LED-dioderne, så de kan tilpasses efter ens behov. Det er muligt fra genvejene i topgardinet, at deativere dioderne, hvis man ikke ønsker de skal blinke.

Stik til opladning og headset-tilslutningen er lokaliseret i bunden af telefonen. Optimalt i forhold til tilslutning af opladeren, men jeg synes stadig at headset-stik hører hjemme i toppen.

13 megapixels super-kamera

LG har forbedret kamerateknikken i denne telefon, i forhold til deres tidligere produkter. Der er 13 megapixels, opløsning, men der er levnet plads til større pixels, der dermed lukker mere lys ind gennem linsen.

Det med de større pixels minder lidt om Ultrapixels-konceptet vi kender fra produktet HTC One.

Billederne er gode, også i mørke omgivelser. Jeg har til testen taget et billede i et mørkt rum, hvor det eneste lys var gennem den åbne dør, til det tilstødende lokale. Hvis du ser på billedet fra LG G Flex mod op det tilsvarende taget med iPhone 5S er det tydeligt, at LG’s telefon har et renere foto med bedre farver og mindre billedstøj.

Den samlede oplevelse er, at G Flex er hurtig til at få billedet i kassen, men også hurtig når der skal fokuseres. Kameraet har en række indbyggede funktioner som sport, bedste billede panorama, nattilstand og mange andre. Det gør det let, at få gode billeder med sig hjem, i næsten alle situationer.

Der kan også arbejdes med ISO, lysstyrke, hvidbalance, farver m.v. Desuden kan manuelt fokus, være med til at skabe kreative fotos, som mange andre smartphones ikke kommer i nærheden af, at kunne tage.

Fotos taget med LG G Flex

Optimeret til selfies

LG G Flex har også nogle helt nye funktioner, som at dioden på bagsiden med grønt lys kan indikere når ansigtet er i fokus. Med andre ord, en ultimativ selfie-funktion, for dem som vil anvende hovedkameraet til selvportrætter. Face Detection Indicator, som det hedder, fungerer fint. Lyd-ned kan her anvendes som kameraudløser.

Videooptageren har også mange funktioner. Du kan optage i Ultra HD (3840 x 2160 pixels), Full HD med både 60 og 30 fps, samt en række andre kvaliteter. Underligt nok er der optisk billedestabilisering på videodelen, men ikke for det almindelige kamera. Dette er klart en mangelvare.

Du kan optage med både hoved- og frontkameraet på én gang (dual-optagelse). Desuden er der zoomsporing, hvor et udsnit af det der optages, kan forstørres. Det er endda muligt at ændre zoom-området, under optagelsen.

Telefonen har et godt galleri med mange funktioner, f.eks. let adgang til kort-visning af stedet hvor fotoet er taget.  Men det er også enkelt, at dele billeder på sociale medier samt beskære og redigere, og hvis LGs galleri ikke er godt nok, har du også Google Fotos inkluderet

Alt i alt en meget potent kameradel, som ikke skuffer.

God lyd, men ikke overvældende

I salgspakken ligger et udmærket in-ear headset med en flad ledning, der gør at den har vanskeligere ved at filtre. Hvis ikke propperne passer i ørerne, er der andre størrelser med i pakken.

På ledningen findes mikrofon såvel som lydstyrkejustering.

Headsettet har en hæderlig lyd, hvilket telefonen også har, men det er ikke i en kvalitet der slår benene væk under en. Omvendt er det heller ikke direkte dårligt.

Forstærkerdelen i LG G Flex er som på LG G2 med Hi-Fi Sound, i hvert fald ifølge producenten. Grundlæggende betyder det, at den indbyggede musikafspiller (ikke Spotify eller andre musiktjenester) kan afspille musik i studiekvalitet, der beskrives som 24 bit, 192 kHz, hvilket er noget mere end den kvalitet på 16 bit, 44 kHz vi kender fra CD-pladen, og betydeligt bedre end mp3-filer.

Muligheden er fin nok, men nu er det ikke så let at finde musik, der er kodet i denne lydkvalitet, og i sagens natur gavner det ikke at opskalere en CD-plade.

Den indbyggede højtaler er placeret i nederste højre bagside, men på grund af den buede form, kvæles lyden ikke når mobilen ligger på bordet. Faktisk er underlaget med til at reflektere lyden. LG har målt sig frem til, at dette resulterer i en forstærkning af lyden på 1,4 gange, svarerende til 3 DB.

Jeg synes, at lyden under normale mobilsamtaler er rigtig god, men højtaleren er fortsat ikke på niveau med det der findes i HTC One eller iPhone.

Ved brug af headset til musik synes jeg, at lydstyrken er lige i underkanten.

Når der benyttes Bluetooth-headset er både stabiliteten i forbindelsen, samt lyden, absolut godkendt.

Fuld knald på processorkraften

Qualcomm Snapdragon 800 processoren leverer sammen med grafikchippen Adreno 330 GPU en hel masse rå maskinkraft, men selvom processoren på 2.26 GHz er højtydende, så dræner det ikke batteriet. I forhold til eksempelvis Snapdragon S4 Pro og Snapdragon 600, kommer der betydeligt mere regnekraft ud af den nye processor per watt der fyldes i den.

LG G Flex er den første telefon med et batteri der buer (Foto: MereMobil.dk)

Med benchmarkprogrammet Antutu har vi fået scoren 36.464 point, hvilket bringer den over både Samsung Galaxy Note 3, Sony Xperia Z Ultra og ikke mindst LG G2.

I dagligt brug betyder det et stort overskud, og at telefonen udfører opgaverne hurtigt, og der opleves ikke lags og fejl i grafikken, eller steder hvor det der vises på skærmen, gentegnes langsomt.

Jeg har derimod oplevet, små ventetider når eksempelvis Beskeder, Kalender eller Mail åbnes. Det er ikke direkte generende, men bare en konstatering. Der må klart være tale om, at udviklerne manglede at lave de sidste optimeringer, inden produktet er sendt på gaden.

Heldigvis hakker brugerinterfacet ikke, og internet-browseren er ligeledes en fornøjelse, at anvende. Du skal være opmærksom på, at browseren ikke har text-reflow, så zoomes der ind på artikeltekster, skal der flyttes på teksten fra side til side, for at få det hele med.

Data leveres hurtigt via Wi-Fi forbindelsen, der understøtter den nyeste ac-standard. Men også 4G (Cat 4) sætter turbo på datatransmissionerne.

LG G Flex er den første telefon med et batteri der buer (Foto: MereMobil.dk)

Umuligt at trække batteriet i knæ

Jeg er ovenud imponeret af batteriet, der leverer ydelse i et omfang andre smartphones kun kan misunde. Kapaciteten er på 3.500 mAh, men der er meget mere til det, end blot mAh.

Chipsettet understøtter asynchronous Symmetric Multiprocessing (aSMP), som er en teknologi der tillader at hver kerne i processoren kan arbejde individuelt, og justere CPU’ens ydelse i takt med at behovet hos brugeren ændrer sig. Processorer kører altså ikke med fulde omdrejninger hele tiden.

I over halvdelen af tiden i testperioden har min telefon ligget med et CPU-forbrug på 300 MHz, og kun i fire procent af tiden, har den kørt maksimalt på 2.26 GHz.

Naturligvis kan mange andre smartphones nogenlunde det samme, men LG udnytter tilsyneladende funktionaliteten bedre.

LGs datterselskab LG Chem har i øvrigt til denne telefon fremstillet verdens første kurvede batteri.

Jeg sparer ikke på noget, når jeg har gang i en telefon. Så der køres med flere mailkonti (push-mail), Facebook, Twitter, internet, opkald osv. Derfor blev jeg også overrasket, da der stadig var 50 procent tilbage ved sengetid – og endnu mere overrasket, da dette gentog sig, som et normalt mønster. I skrivende stund har jeg 30,5 timers drift på én opladning, og systemet rapporterer, at der stadig er nok strøm til seks timers drift.

Indtil nu i år er det LG G Flex og Sony Xperia Z1 Compact, der har imponeret mig mest, når det kommer til batteritid.

– Test: Sony Xperia Z1 Compact

Mange software-nyheder

LG har tilføjet deres eget brugerinterface til Android, og det er virkelig godt. Der er bunkevis af små finesser i softwaren, men i forhold til dem vi så i Samsung Galaxy S4, så giver LGs bedre mening i dagligdagen. Altså funktioner med mening, og ikke bare en mulighed for funktionens skyld.

G Flex har udvidet multitasking, og kan køre to programmer på skærmen samtidigt (multi-vindue). Skærmen holder sig i øvrigt tændt, så længe der kigges på den – en funktion, vi kender fra Sasmung.

Der medfølger ikke en stylus i pakken, men der kan alligevel laves små notater, også ovenpå skærmbilleder. Funktionen hedder Quick Memo, og den er faktisk både kvik og effektiv. Det er utroligt enkelt at lave markeringer og overstregninger, og efterfølgende sende resultatet til en mailmodtager.

Kalenderen understøtter multikalender funktion, der flot angives med farver, men vigtigst er nok, at der er tale om en komplet kalender med både dag, uge, måned, år og agenda visning. Desuden vises ugenumre.

Video: Tre små tips til LG G Flex

Super god clipboard funktion

Brugerne kan tilpasse genvejene i topgardinet, og ændre rækkefølgen. Jeg synes dog at LG burde præsentere informationsikonerne i toplinjen anderledes, da det er rodet at se på, men dette er klart i detaljeafdelingen.

Man tager screenshot ved at holde power + volumen-ned samtidigt, men det kræver øvelse. Ofte ender man med at skrue lydstyrken ned i stedet. Så her er der klart brug for en opstramning.

En fin detalje er den udvidede clipboard-funktionalitet. Klipsbakke, det danske navn, gemmer alt det der kopieres f.eks. tekster fra websites eller screenshots. Når der skal indsættes noget i en mail eller andre steder, kan man visuelt hente tidligere kopierede ting, og sætte dem ind. Denne funktion kommer jeg til at savne på andre telefoner.

Til gengæld er jeg ikke så begejstret for tastaturet og ordbogen. Der er for mange knapper fremme, og ordbogen virker ikke synderligt intelligent.

Desværre er der ikke ret mange muligheder for individuelle tilpasninger, så du kan ikke fjerne nogle af de overflødige taster, sådan som det er muligt på Sony Xperia Z1 Compact.

Hvis det store tastatur er for stort, kan du enten splitte tastaturet i to halvdele eller vælge at rykke en mindre udgave, ud mod en af siderne. Mange vil i øvrigt nok være begejstrede for, at denne telefon har klassisk T9-tastatur, så man ikke tvinges til at benytte full-size keyboard. De mere avancerede brugere vil nok glædes over at LG har inkluderet Swype-lignende funktionalitet i tastaturet.

LG har fortsat Knock-on, hvor skærmen kan tændes og slukkes, ved at tappe to gange på den.

Ny låseskærm med funktioner

En fræk detalje er grafikken på låseskærmen, der skrifter udseende alt efter om det er nat eller dag. Hvis telefonen vippes en lille smule, bevæger billedet sig op eller ned, alt efter hvordan det holdes. Idéen er fræk, men det er virkelig synd, at grafikken ikke følger bevægelserne i real-time.

Låseskærmen kan tilpasses med genveje, og hvis du trækker fra midten mod siderne i horisontalt position, åbner sig en genvej til fotos, videoer og YouTube.

Telefonbogen er overskuelig, og et faneblads-system giver let adgang til at overskue selv mange kontakter. Til højre for listen kan der hurtigt scrolles ned gennem alfabetet. De farvede dioder på G Flex kan også udnyttes i forbindelse med kontaktpersoner, som kan tildeles individuelle farver. Hvis telefonen ligger lydløs med bagsiden opad, blinker dioden i det valgte farve, når den pågældende kontakt ringer. Det synes jeg er en interessant udnyttelse.

Opkald og kontakter er en del af den samme applikation. Der startes blot op et forskelligt sted, alt efter om det er Kontakter eller Telefon der vælges.

Du kan også anvende svævende programmer, som Lommeregner eller Opkaldstastatur, der kan lægges oven på brugerinterfacet. Samme funktion findes i videoafspilning.

LG G Flex og den specielle Android-tilpasning kan man bruge lang tid på at udforske. Det er som om, at der hele tiden dukker nye funktioner op.

Min testtelefon kører Android 4.2.2 Jelly Bean, og LG har på forhånd lovet at der kommer opdateringer, uden dog at sætte nogen tidsangivelse på.

Konklusion: Mere end en kurve

Ikke alt er perfekt i LG G Flex, og selvom phablets forventes at blive meget mere almindelige fremover, kommer vi ikke uden om, at dette er en kæmpe stor telefon.

Den kurvede form giver noget opmærksomhed fra omverdenen, men jeg er i tvivl om, hvorvidt det er praktisk, til andet end multimedie-konsumering. Og den med at mikrofonen kommer tættere på munden køber jeg ikke – i forhold til andre telefoner i samme størrelse, er afstandsminimeringen som følge af buen, tæt ved ligegyldig.

LG formår at udnytte de muligheder en stor skærm giver bedre end vi så det på Sony Xperia Z Ultra, men de er ikke på niveau med Samsung Galaxy Note 3 når det kommer til funktioner og muligheder, hvilket særligt skyldes der ikke er en stylus og understøttende software med.

Jeg har været glad for LG G Flex, der tydeligt viser, at LG er en producent der skal tages meget alvorligt, og med dette som begyndelsen på de kurvede telefoner, har vi kun glæde i vente i fremtiden.

LG har skabt en fremragende telefon. Ikke så god som LG G2, men jeg kan næsten ikke vente med at se det næste fra den koreanske producent, der tydeligt kæmper for at indhente Samsung.

LG G Flex modtager fem ud af seks stjerner.

Fordele

– Virkelig lang batteritid. Fleksibelt design.
– Perfekt til film og storskærms funktioner.
– God samtalelyd, godt kamera og gennemarbejdede funktioner.

Ulemper

– Meget stor og ikke lommevenlig.
– Opløsningen på skærmen skuffer.
– Mangler billedestabilisator i kamera.

LG G Flex