10 år med Facebook – et tilbageblik

BAGGRUND: Facebook er netop rundet 10 år, hvilket har givet anledning til at se tilbage på Facebooks eget liv.

Facebook logo

Facebook (Foto: MereMobil.dk)

Facebook startede, som et lukket netværk for de studerende på Harvard University i USA, hvor det skulle fungere som en moderne ”blå bog”. Men det blev meget større end det. Faktisk så stort, at der 10 år efter nu er mere end en milliard mennesker rundt i verden, som har en Facebook-profil.

– Facebook runder 10 år – men ikke i Danmark

Vi ser tilbage på Facebooks eget liv.

 – Facebook ser tilbage – på dit liv 

2003

Den 19-årige studerende Mark Zuckerberg havde tankerne i gang på forløberen til Facebook, som gik under navnet Facemash, og altså kun var tiltænkt de studerende på Harvard University.

2004

Allerede i starten af 2004 var Zuckerberg kommet på andre tanker. Den 11. Januar 2004 registrerede han domænet thefacebook.com i hans eget navn. Og 4. februar 2004 blev Facebook altså lanceret for de Harvard-studerende, og dette er også den dato, som officielt kaldes Facebooks fødselsdag.

Men allerede i marts måned begyndte Facebook at sprede sig til andre amerikanske universiteter, og flere funktioner kom til. I september 2004 var ”væggen” klar og 30. december rundede Facebook-bruger nummer en million.

2005

Udbredelsen af Facebook fortsætter og i oktober lancerede det sociale netværk muligheden for, at lægge billeder op uden begrænsning. Det er her endnu ikke muligt, at tagge sine venner i statusopdateringer og billeder.

2006

Det blev i 2006 muligt for alle over 13 år, at få en Facebook-profil, hvis de havde en valid emailadresse.

Og den første udgave af Newsfeed er klar.

2007

Facebook er nu også klar i en dansk version, hvilket fik det danske antal af brugere til at stige markant. Lektoren ved IT-Universitet i København skød på, at der i juli måned 2007 var omkring 9.000 danske brugere og otte måneder senere var der 460.000 danskere, som havde en Facebook-profil.

2008

Det store antal af brugere betyder, at Facebook overhaler MySpace, som indtil da havde været det største sociale netværk på internettet.

2009

I september 2009 var Facebook klar med nye funktioner, som gjorde det muligt at tagge venner i statusopdateringer og skrive kommentarer.

Samt muligheden for, at firmaer og lignende kunne oprette “Pages”, hvilket er en slags fansider, som brugerne kan like og dermed følge med i.

Antallet af danske brugere anslås nu til at være på omkring 1,8 millioner bruger-profiler.

2010

Så er den første store relancering af designet klar og udrullet til brugerne. Først er der ramaskrig, da brugerne skal vende sig til forandringen.

Det bliver også muligt for hjemmesider, at installere en “like”-knap, så folk kan like direkte fra hjemmesider.

Relanceringen betyder, at brugerne kan se hvilke venner de har tilfælles med andre brugere, og de får en række billeder til højre for deres profilbillede, og oplysningerne omkring brugerne står tydeligt listet ved siden af profilbilledet.

2011

Facebook facts (Kilde: Danmarks Statistik)

Facebook facts (Kilde: Danmarks Statistik)

Facebook indgik partnerskab med Skype i juli måned, som gør det muligt at video-chatte viaFacebook.

Det er også muligt, at følge folk på Facebook uden man er venner, og nu kan der sorteres i, hvem man ønsker at modtage statusopdateringer fra i nyhedsfeedet.

September bød på endnu et nyt look til Facebook, samt den tidslinje, som vi alle kender i dag, der gør det muligt nemt at søge tilbage i tiden, og se hvad du og dine venner lavede for flere år siden.

Foruden dette så blev Facebook også børsnoteret og rundede en milliard brugere på verdensplan.

2013

Facebook er klar med en ny tidslinje i april måned og i september bliver det muligt, at redigere i statusopdateringer og kommentarer efter du har offentliggjort dem.

Facebook gør det i december 2013 sværere for virksomhederne, at ramme en bred masse uden at bruge penge på det.

Mere til historien

Der er hver dag 757 millioner mennesker, som tjekker Facebook og i alt 1,23 milliarder aktive brugere om måneden, hvoraf 945 millioner af disse besøger det sociale netværk fra deres mobile enhed.

I Danmark er der mere end 3 millioner Facebook-brugere.

 – Facebook spænder ben for virksomheder

 

Læs også:
– Kvinderne dominerer på Facebook
 – Gode anmeldelser til ny Facebook-app
– Facebook er en enorm tidsrøver

TikTok risikerer lukning i USA

En amerikansk appeldomstol har afgjort, at TikTok skal sælges af sin kinesiske ejer i starten af 2025. 

(mere…)
Australien forbyder sociale medier for unge

Australien går forrest i kampen mod sociale mediers påvirkning af unge og har indført et forbud for unge under 16 år mod brug.

(mere…)
TikTok blokerer skønhedsfiltre for teenagere

TikTok vil indføre aldersbegrænsninger på visse skønhedsfiltre. Dette gøres for at beskytte de unge brugere. 

(mere…)
Bluesky på kant med EU-regler

Det sociale medie Bluesky fortsætter sin himmelflugt, både med medlemmer og mod skrappere EU-regler.

(mere…)
Messenger får HD-video og AI-nyheder

Facebook Messenger får endelig HD-videoopkald til brugerne og kommer med små AI-nyheder.

(mere…)
Bluesky runder 20 millioner brugere

Det sociale medie Bluesky har nu over 20 millioner brugere og fortsætter med en kæmpe vækst.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram