Samsung HW-F551 soundbar – ekstra power til TV’et

TEST: Er lyden fra TV’et for tam kan Samsung HW-F51 soundbar være en løsning. Prisen er skarp. HFW-F51 spiller både musik fra TV og smartphone.

Kunne du tænke dig en soundbar, som giver en fornuftig lyd, men også er til at betale? En soundbar, som Samsung HW-F51, er et på nogle punkter et kompromis. Du får IKKE surround-movie sound, men heller ikke TV’ets oftest tynde lyd, der kun sjældent giver en fornuftig oplevelse.

Samsungs lydsystem består af en flot designet aflang højtaler-bar på 94,3 cm, til at hænge op under TV’et, samt en trådløs subwoofer, der kun skal have strøm. Subwooferen er en fordel at gemme langt væk, da den bestemt ikke er noget kønt syn.

Soundbaren har et skjult display, der kun lyser op med f.eks. ”HDMI” eller ”3D SOUND OFF”, når man trykker på fjernbetjeningen, hvilket gør at højtalerne er diskrete og kun gør væsen af sig, når det er nødvendigt.

Fyldt med lydtrylleri

HW-F551 har forskellige lydeffekt-standarder der kan vælges igennem, eksempelvis NEWS, MUSIC, SPORTS, GAME osv. De fleste giver en pudsig og underlig lyd, værst er dog sportsindstillingen der lægger ekko på lyden.

Denne funktion bør du se bort fra, da den bestemt ikke gør noget godt for noget som helst.

Samsung har også inkluderet 3D Sound Plus, der skal tilføje ekstra dybde og perspektiv til lydbilledet. Efter at have lyttet til utallige filmtrailers, lydtest-filer og højtalertests, bliver konklusionen, at 3D Sound Plus kan tilføre en minimal surround-effekt, men der er lang vej op til en egentlig hjemmebiografoplevelse.

Ved afspilning af almindeligt lydmateriale, som TV og musik, er der kun et minimalt stereoperspektiv. Årsagen er nok, at højtalerne sidder relativt tæt på hinanden og der ikke opnås den store spredning fra højtaleren og frem til lyttepositionen i sofaen.

Alt i alt er Samsung HW-F551 fyldt med digitalt lydtrylleri, der vil få rigtig lydentusiaster til ”at flippe rådden skråt”.

Overraskende god lyd

Samsung HW-F551 (Foto: Samsung)

Samsung HW-F551 (Foto: Samsung)

Selvom jeg ikke bryder mig om den kreative digitale bearbejdning, må jeg overgive mig til den totale oplevelse af soundbaren fra Samsung. Systemet leverer via dens Crystal Amplifier Pro på 310 watt – 80 watts per kanal, og 150 watt fra subwooferen, en overraskende overbevisende lyd.

Der er virkelig knald på de kraftfulde filmsekvenser, samtidigt med at dialogscenerne fremstår crispy og tydelige.

Når der spilles virkelig højt, bliver lyden en anelse ubehagelig, men spilles der på et pænt mellemniveau til den høje side, er der ingen problemer.

Som nævnt er dette en 2.1-kanals løsning, så de omsluttende surroundeffekter udebliver, og scener med fuld power, musik, eksplosioner og dialog, kan til tider ende en smule mudret – særligt når der spilles meget højt.

I forbindelse med TV og film er Dolby Digital og DTS understøttet.

Bluetooth, USB m.v.

Samsung-baren kan spille musik via USB-stick, men ikke fra USB-harddiske. Til gengæld afspiller den mange forskellige lydformater: MP3, AAC, WAV, WMA, OGG og FLAC, men ikke filer beskyttet af DRM.

Bluetooth-forbindelse til musik fra smartphones og tablets er understøttet og HW-F551 forbinder lynende hurtigt til de trådløse enheder, hvilket gør det en fornøjelse at anvende.

Lydoplevelsen ved musik er rimelig okay. Vokalen fremstår tydeligt, og subwooferen sørger for en lækker fylde. Under musik såvel som TV og film, kan lydstyrken på sub’en justeres.

Stereospredningen er desværre ikke så stor, og der er ikke mulighed for selv at justere equalizer, så her skal man nøjes med de foruddefinerede sound-effects, hvilket som tidligere beskrevet, ikke altid fører noget godt med sig.

Pas på med ekstra funktionerne

Soundbaren har mulighed for Audio Sync, hvis din primære kilde er ude at sync med lyd og billede, men mange af de andre funktioner skal man holde sig fra.

Et eksempel er Smart Volume der udligner lave og høje passager i lyden ved drastiske skift i niveauer. Dette lyder mildest talt mystisk.

Også DRC-funktioen er lidt underlig. Den balancerer spændet mellem de højeste og laveste passager, hvilket jeg bestemt ikke er fan af.

Samsung HW-F551 (Foto: Samsung)

Samsung HW-F551 (Foto: Samsung)

Konklusion: Value for money

Jeg tror soundbar-systemer generelt er noget man enten hader eller elsker. Personligt er jeg ikke vild med at have store højtalere stående, og kabler skal være så usynlige som muligt, så her er Samsung HW-F551 et godt valg for mig.

Selvom Samsung HW-F551 bestemt ikke er perfekt, er den alligevel en rimelig lækker oplevelse. Den er pæn, let at betjene og tilslutte.

Lyden er, som nævnt et kompromis mellem TV’et oftest ringe performance på lyd, kompakt størrelse og et rigtigt surroundanlæg. Jeg står med denne underlige følelse af, at det samlede lydudtryk er virkelig godt, men at jeg alligevel savner noget der ikke er der.

Jeg har set den til op mod 4.000 kroner, hvilket er ALT ALT for meget. Derimod sælges den også på nettet ned til omkring 2.400 kroner, og til den pris, er det en et produkt der giver value for money.

Karakteren ender på 4 ud af 6 stjerner.

 Plus / minus

+ Integreret lydløsning med trådløst subwoofer
+ God fylde og power samt tydelig vokal og dialog
+ Lækkert diskret design

– Lyden mangler det udefinerbare
– Savner equalizer mulighed
– Sound-presets og indstillinger giver underlig lyd

Mere til historien

Hvis du synes, at du har lidt ekstra du vil ofre til en Soundbar, så kan vi anbefale Bose CineMate 1 SR, som vi også har testet – denne til topkarakter. Prisen er dog også omkring 9.000 kroner.

Samsung HW-F551 soundbar
Billigere alternativ til AirTag – er FIXED Tag Stick bedre?

TEST: Du behøver ikke købe AirTag for at bruge Apples Find-netværk. FIXED Tag Stick er billigere, nemmere at bruge og klar fra start – men er den et bedre valg?

(mere…)
Ny Google Home Speaker lækket: Lancering kan være tæt på

Google har ikke lanceret en ny smarthøjttaler i over seks år. Nu peger en lækage på, at en ny Google Home Speaker endelig kan være på vej.

(mere…)
Huawei Watch Fit 5 Pro test – En Apple Watch-klon med vild batteritid

VIDEO: Huawei Watch Fit 5 Pro ligner en tro kopi af Apple Watch, men bag titanium-ydret gemmer der sig en sand batteri-konge til en skarp pris. Jeg har testet uret, der nu endelig lader dig betale i danske butikker.

(mere…)
007 First Light er et mesterværk – farvel Hitman, goddag Bond | TEST

SPILTEST: Jeg har testet det kommende 007 First Light, og frygten for at det bare ville være "Hitman 2.0" er gjort til skamme. IO Interactive har skabt en stærk James Bond-fortælling, der fortjener topkarakter.

(mere…)
Eufy E15 test: Nem robotplæneklipper uden kanttråd og abonnement

TEST: Eufy E15 lover robotklipning uden kanttråd, besværlig opsætning og dyre abonnementer. Jeg har testet, om den billige robotplæneklipper kan holde plænen pæn til en skarp pris.

(mere…)
Xiaomi 17T Pro er det fornuftige valg, når Ultra bliver for dyr | TEST

TEST: Du går glip af lidt Ultra-magi, men får til gengæld fremragende batteritid, en flot skærm og et kamera, der leverer varen i hverdagen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram