LG G Flex – her er den kurvede smartphone

CES: LG Electronics har netop præsenteret deres nye og innovative model LG G Flex, som er verdens første kurvede smartphone. Den lander i butikkerne i Danmark i løbet af første kvartal 2014.

LG G Flex (Foto: LG)

LG G Flex (Foto: LG)

Der er ingen tvivl om, at vi i 2014 vil se kurvede skærme både på TV og smartphones. LG har netop officielt præsenteret LG G Flex på CES-messen i Las Vegas. Telefonen gik tidligere under navnet LG Curve.

Web-TV: Vi har prøvet LG G Flex

På LG G Flex er selve skærmen kurvet med en fleksibel selvhelende bagside, som gør, at ridser fra normalt brug glattes ud og forsvinder af sig selv. Den nye smartphone fra LG kommer med en 6 tommer kurvet skærm i P-OLED med Real RGB. Telefonen har også KnockON og Dual Window.

Se LGs pressekonference fra CES-messen 2014

Den kurvede form gør, at telefonen følger ansigtets kontur, det er i hvert fald den historie LG kommer med.

Dette skulle give en bedre lydkvalitet, da både mikrofon og højtaler er placeret nærmere munden og øret – end ved andre telefoner. Den ergonomiske bøjning gør ligeledes, at det føles bedre at holde LG G Flex mod øre og kind.

Men der hvor den lette bøjning gør sig er, hvis man ser film eller spiller spil på telefonen, så får man en dybere oplevelse.

– ”LG G Flex er et meget innovativt produkt, og med dets karakteristiske design og unikke brugeroplevelse er vi spændte på at se, hvordan modellen vil blive taget imod på markedet,” siger Kristoffer Ejebro, nordisk produktspecialist for mobiltelefoni hos LG Electronics, i en pressemeddelelse.

Ligesom topmodellen LG G2, så har LG G Flex også ”Rear Key”, som placerer de fysiske knapper på bagsiden af telefonen, hvilket giver brugeren nem adgang til disse med pegefingeren.

LG G2 – LG har slået en seks’er

LG G Flex kommer med 2.26 GHz quad-core Qualcomm Snapdragon 800, 6 tommer HD (1280 x 720 pixels) Curved P-OLED (Real RGB), 2 GB RAM, 13 megapixels kamera, 2.1 megapixels frontkamera, Android 4.2.2 Jelly Bean og et batteri på 3.500 mAh.

LG G Flex vil være tilgængelig på det danske marked i løbet af første kvartal 2014. Pris og salgsdato er endnu ukendt.

Tekniske specifikationer

  • Processor: 2.26 GHz Quad-Core Qualcomm Snapdragon™ 800 (MSM 8974)
  • GPU: Adreno 330, 450MHz
  • Skærm: 6 tommer HD (1280 x 720), Curved P-OLED (Real RGB)
  • Hukommelse: 2GB LP DDR3 RAM samt 32GB eMMc
  • Kamera: 13MP samt front-kamera 2,1MP
  • Batteri: 3 500mAh (indbygget)
  • Operativsystem: Android Jelly Bean 4.2.2
  • Størrelse: 160,5 x 81,6 x 7,9-8,7mm
  • Vægt: 177g
  • Netværk: LTE / HSPA+ / GSM
  • Tilslutninger: Bluetooth 4.0, USB 3.0, WiFi (802.11 a/b/g/n/ac), NFC
  • Farve: Titan silver
  • Lyd: Hi-Fi 24bit, 192kHz Playback

Mere til historien

Det er ikke kun skærmen, som er kurvet på LG G Flex. Den nye LG telefon kommer nemlig også med verdens første kurvede smartphone-batteri, som er udviklet af søsterselskabet LG Chem.

Farvel til Google Assistent i bilen

Det er snart slut med Google Assistant i bilen. Når Android Auto 14 kommer, så er det Gemini, at du skal tale med.

(mere…)
Android 15-opdatering nærmer sig: Galaxy S24 får Log-video

Samsung tester lige nu den næste store opdatering til Galaxy S24-serien.

(mere…)
Photoshop er klar til iPhone – hvad med Android?

Adobe Photoshop er nu tilgængelig på iPhone udrullet til iOS, men hvad med Android?

(mere…)
Qualcomm vil opdatere Android-chipsets i længere tid

Qualcomm vil give mulighed for, at flere Android-telefoner kan opdateres i længere tid.

(mere…)
Apple TV+ er nu klar på Android

ENDELIG! Apple TV+ kan nu downloades på Android-smartphones og -tablets.

(mere…)
Forældrestyring af Android-enheder opdateres nu

Googles værktøj til forældrestyring af apps og begrænsninger på Android-enheder kommer i en opdateret udgave.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram