Samsung Galaxy Note 3 – når størrelse giver mening

MINITEST: Galaxy Note 3 er endnu en Android-phablet, men her får brugeren mere end bare en stor skærm. Vi har testet markedets bedste phablet.

Samsung Galaxy Note 3, phablet

Samsung Galaxy Note 3.

Mange helt ”almindelige” mobilbrugere ryster på hovedet, når de ser de kæmpe store smartphones, også kaldet phablets. Men Samsung har bevist, at der for alvor er et marked for disse store skærme, med mere end 40 millioner solgte eksemplarer, af deres to tidligere Galaxy Note-modeller – Note 1 og Note 2.

Samsungs Note-serie har en medfølgende stylus, hvilket konkurrenterne ikke har. Denne udvider funktionaliteten med en masse nye funktioner.

Siden første Note kom på markedet i 2011, så er mulighederne man får med S-Pen, blevet markant forbedret og udviklet.

Kort om telefonen

Galaxy Note 3 vejer 168 gram, hvilket er 11 gram mindre end forgængeren – og de fysiske mål er også en lille smule mindre, til trods for, at skærmen faktisk er blevet større, den er nemlig vokset fra 5,5 tommer til 5,7 tommer.

Note 3 kommer med en Super AMOLED skærm, der har en Full HD opløsning på 1080 x 1920 pixels. Den byder også på 4G LTE i Cat4, som giver teoretiske hastigheder på op til 150 Mbit/s i download og 50 Mbit/s i upload.

Processoren er en 2.3 GHz quad-core med Adreno 330 GPU, hvilket vel er en af Android-markedets absolut bedste pt.

Galaxy Note 3 kommer med Android 4.3 Jelly Bean, og Samsungs egen TouchWiz-brugerflade ovenpå.

Vores testeksemplar havde 32 GB intern hukommelse, som yderligere kunne udvides med op til 64 GB ekstern hukommelse via microSD-kort.

Batteriet ligger på 3.200 mAh, og har uden problemer kunne holde til en hel arbejdsdag.

Designet er ikke nyskabende

Med Galaxy Note 3 fortsætter Samsung samme design-udtryk på fronten af telefonen, som de tidligere Notes, samt både Galaxy S III og Galaxy S4. Men kigger man på bagsiden, så er der her et nyt udtryk – for selvom telefonen er lavet i plastik, så har bagsiden nu fået et læder-look.

Designet har dog vist sig, at være noget brugerne elsker, og netop derfor er det ganske klogt, ikke at ændre mere end blot bagsiden.

Mange smarte funktioner

Galaxy Note har en række af de samme funktioner, som Galaxy S4 også tilbyder, så der er rig lejlighed for at sætte sig ind i en masse tekniske detaljer. Og synes du skærmen er for stor til nogle ting, så kan du altid sørge for, at indstille skærmen til en-håndsbetjening.

Når du tager S-Pennen ud af din Note 3, så får du en række muligheder, såsom Luft-kommando, Handlings-notat, Scrapbog, Pennevindue og meget mere. Det er også muligt, at få den til at få dine ulæselige kragetæer, lavet om til læsbar tekst, samt klippe tekst fra en hjemmeside og få det overført til en SMS-besked – blot ved ”drag’n’drop”.

Kameraet – få en masse kamerafunktioner

Da Samsung i maj måned lancerede deres Galaxy S4 kom de også med en række nye kamerafunktioner, og disse er ført videre på Note 3. Så med Note 3 kan du også tage billeder med både kameraet og frontkameraet på én gang, så du selv er med i billedet.

Man får et kamera på 13 megapixels, samt 2 megapixels frontkamera, og muligheden for at optage i Full HD (30 fps). Videooptageren understøtter faktisk Full HD i 4K-kvalitet, hvilket er 3840 x 2160 pixels i 16:9 format.

Flere muligheder med tilbehør

Foruden at selve produktet er helstøbt, så er der også et væld af tilbehørsmuligheder, der for alvor giver nye muligheder. Eksempelvis et cover, som har plads til kreditkort inden i, samt covers med vindue i (S View Cover).

Og er man virkelig gadget-interesseret, så kan man ikke andet end synes, det er lidt sjovt med Samsungs smartwatch Galaxy Gear.

Samsung Galaxy Note 3.

Samsung Galaxy Note 3.

Konklusion – tredje gang er lykkens gang

Samsung har for alvor skabt et interessant produkt med Note 3 – forgængerne har begge været interessante, men tredje gang er lykkens gang.

Galaxy Note 3 er uden sammenligning lige nu ”kongen” af phablets, for her kan konkurrenterne slet ikke være med – deres produkter er blot en forvokset smartphone, som ikke tilbyder noget særligt.

Der er ingen tvivl, Note II var et rigtig godt og interessant produkt fra Samsung, men Note 3 har taget mig med storm i testperioden. Note 3 lander på en topkarakter og fortjener 6 ud af 6 stjerner.

Mere til historien

Galaxy Note 3 blev præsenteret ved IFA messen i Berling den 4. september 2013, og da den nåede butikkerne solgte den 5 millioner enheder, inden for den første måned. Med Samsung Galaxy Note 3 følger også ét års adgang til Evernote Premium.

Læs også Samsungs egne ord om Note 3.

Samsung Galaxy Note 3
Huawei Watch Fit 5 Pro test – En Apple Watch-klon med vild batteritid

VIDEO: Huawei Watch Fit 5 Pro ligner en tro kopi af Apple Watch, men bag titanium-ydret gemmer der sig en sand batteri-konge til en skarp pris. Jeg har testet uret, der nu endelig lader dig betale i danske butikker.

(mere…)
Xiaomi 17T Pro er det fornuftige valg, når Ultra bliver for dyr | TEST

TEST: Du går glip af lidt Ultra-magi, men får til gengæld fremragende batteritid, en flot skærm og et kamera, der leverer varen i hverdagen.

(mere…)
Eufy E15 test: Nem robotplæneklipper uden kanttråd og abonnement

TEST: Eufy E15 lover robotklipning uden kanttråd, besværlig opsætning og dyre abonnementer. Jeg har testet, om den billige robotplæneklipper kan holde plænen pæn til en skarp pris.

(mere…)
Billigere alternativ til AirTag – er FIXED Tag Stick bedre?

TEST: Du behøver ikke købe AirTag for at bruge Apples Find-netværk. FIXED Tag Stick er billigere, nemmere at bruge og klar fra start – men er den et bedre valg?

(mere…)
007 First Light er et mesterværk – farvel Hitman, goddag Bond | TEST

SPILTEST: Jeg har testet det kommende 007 First Light, og frygten for at det bare ville være "Hitman 2.0" er gjort til skamme. IO Interactive har skabt en stærk James Bond-fortælling, der fortjener topkarakter.

(mere…)
Flere Android-producenter ventes at skifte strategi

RYGTE: Android-producenter ventes at skifte lanceringsstrategi, der bygger mere på spredte lanceringer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram