Ingen SMS-rekord juleaften – Facebook tog over

Juleaften, midt i hygge og gaver, sendte danskerne millioner af SMS-beskeder, men ikke på rekordniveau. Facebook og andre sociale medier tager over.

SMS, besked

SMS’erne satte ikke rekord i julen 2013
(Foto: John G. Pedersen)

Danskerne ønskede hinanden glædelig jul og takkede for gaverne via SMS, ganske som traditionen foreskriver. Men det er ikke som i ”gamle dage”, som er tiden før de sociale mediers folkelige udbredelse.

Dette tog vi billeder af i julen

Ifølge Telenor blev der på deres netværk sendt 8.1 millioner SMS-beskeder, i de 30 timer fra den 24. december klokken 24 til den 25. december 2013 klokken 6.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Fald på 6.3 millioner

Selvom det lyder som mange beskeder, er det noget mindre end i julen 2009, hvor der i samme tidsrum røg 14.4 millioner SMS-beskeder igennem netværket.

Det svarer til et fald på 6.3 millioner beskeder set over en periode på tre år.

Tip: Se tidspunktet på SMS’er i iPhone

På MMS-beskeder har der også været i fald. Fra 248.000 styks i julen 2011 til 227.461 i 2013.

– ”De seneste år er der kommet flere og mere sofistikerede kommunikationsplatforme, end blot SMS. Det er nu helt almindeligt at have kontakt via Facebook, Twitter og Instagram, hvorfor det også er naturligt, at adfærden på mobilen nu er anderledes,” siger John G. Pedersen fra MereMobil.dk, der i over 10 år har fulgt udviklingen på de digitale platforme.

Fakta: SMS og MMS-beskeder

2013: 08,1 mio. (SMS) / 227.461 (MMS)
2012: 09,9 mio. (SMS) / 225.654 (MMS)
2011: 12,4 mio. (SMS) / 248.000 (MMS)
2010: 14,1 mio. (SMS) / 225.000 (MMS)
2009: 14,4 mio. (SMS) / 113.000 (MMS)

(Sendt i Telenors netværk)

Tags: , ,

Om MereMobil.dk

MereMobil.dk er et specialmagasin om smartphones, tablets og udviklingen i mobilbranchen, grundlagt af mobilekspert John G. Pedersen.