HTC One – den nye smartphonekonge

MINITEST: HTC One leverer ydelse med overskud, fantastisk lyd og en innovativ brugerflade. Her er ikke overladt meget til tilfældighederne. Velkommen til testen af HTC One.

HTC One

HTC One

HTCs innovation er gennem de senere år skrumpet med samme hastighed, som deres aktieværdi. Det viser HTC, at de vil lave om på med HTC One.

Med HTC One har selskabets udviklingsteam været på oprydningskursus, smidt de genkendelige designlayouts ud, og fundet innovationen frem igen. HTC One leverer nyskabelser, så selv Apples chefdesigner Jonathan Ive vil blive overrasket.

Prisvindende design

Det er dog ikke kun brugerfladen, der har fået en positiv overhaling. Også selve enhedens fysiske design har fået adskillige opgraderinger siden sidste generation.

Rustfrit stål, aluminium og glas-materialer er nøgleordene, i dette unibody design, der overgår alt andet, tidligere leveret af HTC.

Sammenlignet med Nexus 4, LG Optimus G og Sony Xperia Z, der alle er godt designet i lækre materialer, så er HTC One bare på et højere niveau.

HTC Sense – giver endelig mening

Med HTC Sense 5.0 har selskabet været på overarbejde, så det kan ses i næsten alle hjørner af softwaren, der ikke levner meget til tilfældighederne.

Selv HTCs mest elementære applikationer som deres ur- og vejr widget, har fået en overhaling der på ingen måde skuffer.

Nye applikationer som HTC Blinkfeed har, i stedet for tidligere HTC Friend Stream, overtaget samlingen af de sociale tjenester. Dét, sammen med nyheder i lange baner, gør Blinkfeed til en inspirerende informationskilde for nyheder, fra både venner og medier.

Blinkfeed har dog én stor hage, RSS-feeds er blevet forbigået, således er muligheden for at tilføje egne nyhedskilder er udeladt i den oprindelige version. Siden produktets frigivelse, er Blinkfeed dog blevet yderligere opdateret, med flere funktioner, inklusive RSS-mulighed.

Uovertruffen lyd, skuffende billeder

Smartphones er enestående stykker værktøj til at lytte til nyt musik, desværre bliver lydoplevelsen ofte undervurderet af producenterne, men ikke af HTC.

Med Beats Audio er god lyd endelig blevet en del af ”HTC-oplevelsen”, der nu leverer klar og fyldig lyd, fra stereohøjtalerne der pryder fronten af HTC One. Desværre er de placeret så hænderne i portræt-orientering risikere at blokere for lyden, ulempen overskygges dog når enheden ligger frit fremme.

Under lanceringen og ikke mindst promoveringen af HTC One, har selskabet ikke udeladt at ligge fokus på, ifølge dem, ét af verdens bedste kameraer i en mobil.

4 megapixels kamera med ultrapixel funktion, en blænde på F2.0 og optisk billedestabilisator på 2.000 Hz, skulle ifølge HTC give uovertruffen gode billeder, i både dagslys samt mørkere omgivelser. Desværre kommer dette ikke helt til sin ret under testen.

Få tryk på zoom-knappen giver støjende billeder, kraftigt lys giver overbelyste billeder og nogle gange er telefonen længe om fokusere på motivet.

Alt-i-alt leverer HTC One dog gode hverdagsbilleder, men et ”kameramonster” bliver den aldrig. Mørke omgivelser er der hvor kameraet, viser sin største styrke.

Nyt Sense, nye features

En ny version af HTC Sense betyder selvfølgelig også et væld af nye funktioner, heldigvis har oprydningen betydet at langt de fleste af funktionerne er brugbare i hverdagen, dér hvor det tæller.

HTC One er født med en 2.300 mAh batteri, der på grund af det lukkede unibody design, desværre ikke kan udskiftes. Men det er heller ikke nødvendig, telefonen holder nemt til en hel dags aktivt brug.

Dette hjælpes godt på vej af den optimerende strømstyring der findes i Sense 5.0. Med funktionen ”Automatisk dvaletilstand” udnyttes hvert sekund af batteriets kapacitet.

Funktionen betyder at skærmens standbyfunktion automatisk kan forsinkes med 60 sekunder. Funktionen kan aktiveres hvis telefonen positioneres mellem 30 og 150 grader, eksempelvis under læsning af nyheder, her vil telefonen selv udvide skærmens ”on-tid”.

HTC One kan også selv de-aktivere dataforbindelsen ved længere tids fravær fra telefonen. Smart Sync til synkronisering af Exchange mails holder også strømforbruget i skak.

Lige præcis mail-oplevelsen på HTC enheder, har altid været en stor fornøjelse at anvende, dette er ingen undtagelse med HTC One, der leverer en brugeroplevelse i en klasse for sig selv. Også tastatur- ordbogsoplevelsen er uden anmærkninger.

Konklusion: HTC One sætter standarden

HTC One leverer med den store quad-core processor fra Qualcomm, 2 GB RAM, 32 GB hukommelse, de nyeste Wi-Fi-standarder og super hurtig 4G, en brugeroplevelse der er ud over det sædvanlige. Telefonen er en fuldblods smartphone der sætter standarden i smartphone krigens ypperste liga.

Den er hurtig i alle menuer, apps, funktioner og features, den er nem at betjene, og har et nyskabende design. Oplevelsen på internettet er på niveau med resten af telefonen, hvor automatisk tilpasning af hjemmesider til skærmens bredde, giver en uovertruffen brugeroplevelse.

Samlet set er der ingen tvivl om at HTC One sætter nye standarder i kampen om Android-tronen, det er derfor også fuldt fortjent at topkarateren 6 ud af 6 stjerner gives til HTC One – den nye Android konge.

 

Plus:

– Skærm, lyd og batteritid

– Notifikationsdiode

– Design

Minus:

Kameraet leverer ikke


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.