HTC One Max kommer ikke til Danmark i rød og sort
HTCs phablet, HTC One Max, er spottet i ny rød farve. Men hverken den røde eller sorte variant er planlagt til det danske marked.
HTC One Max, som er en stor version af den populære HTC One, er spottet i ny farvevariant i hos den taiwanesiske mobiloperatør FarEasTone Telecommunications. Det skriver GSMArena.com.
– Test: HTC One – den nye smartphonekonge
HTCs phablet blev annonceret i oktober måned i sølv, men der har altså været rygter om flere andre farve-varianter.
– Phablets – ja tak! (kommentar)
Den nye røde HTC One Max er endnu ikke officielt annonceret, men HTC Danmark oplyser til MereMobil.dk, at hverken den røde eller sorte HTC One Max, er planlagt til at komme til Danmark.
Mere til historien
HTC One Max er en større version af den populære topmodel HTC One. One Max har en 5,9 tommer skærm, og bagpå har den fingeraftryksscanner. HTC One Max blev præsenteret i oktober måned og kom næsten i handlen på de første markeder med det samme. HTC One Max koster omkring 5.200 kroner uden abonnement.