Første Tomb Raider er nu klar til iOS

Action klassikeren Tomb Raider er nu tilbage i første version – denne gang på iPhone og iPad.

Tomb Raider

Tomb Raider

Den fiktive britiske arkæolog, Lara Croft, som var hovedpersonen i det populære computerspil tilbage fra 1996 og frem, er nu klar på nye eventyr.

Da Tomb Raider var på sidst højeste var det Core Design, som ikke længere eksisterer, der udviklede spillet til både PC, PlayStation og Sega Saturn tilbage i 1996. Dengang blev spillet en massiv succes, og bød på både action og eventyr, der dengang var banebrydende.

Efterfølgende blev Lara Croft et ikon i spilverdenen i flere versioner, og to Hollywood-film, hvor Angelina Jolie spillede hovedrollen.

Tidligere i år blev Lara Croft så ”født på ny”, da Crystal Dynamics og Square Enix forsøgte sig med et ambitiøst actionspil, men nu er Lara Croft atter klar som Tomb Raider. Det er Square Enix, som har gjort det allerførste Tomb Raider-spil tilgængeligt til iOS-platformen. Det skriver Gamer.no.

Tomb Raider spillene har igennem årene været inspiration til mange nyere computer- og PlayStationspil, og nu er det første spil altså klar til iOS-enheder.

Du kan downloade Tomb Raider I for syv kroner til både iPad og iPhone i Apples App Store.

Mere til historien

Lara Croft og Tomb Raider universet blev skabt af Toby Gard. Lara Croft er af Guinness Rekordbog blevet anerkendt, som den mest vellykkede menneskelige heltinde i et computerspil.

Læs også: Tilbehør gør din iPhone til en spillekonsol


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.