Podcast #09: Billige telefoner – derfor er de vigtige

Lavpris-smartphones er ualmindelige vigtige i de kommende år, hvor det store mobilslag ikke kun vil omhandle highend-modeller.

De seneste år er udviklingen i mobilbranchen blevet drevet af avancerede smartphones, hvor producenterne har forsøgt at overgå hinanden med vildere og vildere hardware. Ved produkt-præsenationer har det altid været flagskibsmodellerne, som har været mest i fokus.

Mobile World Congress er verdens største mobilkonference, og ved Nokias pressemøde på konferencen i februar kom der ikke en eneste topmodel. Der var i stedet fokus på billigere produkter. Men måske er det noget, vi skal vænne os til.

Årsagen er, at emerging markets – eller udviklingslandene, er kommet med i spil. Vi taler om lande som Rusland, Kina og Indien, hvor der bor uhyggeligt mange mennesker, der gradvist får flere og flere penge mellem hænderne på grund af positiv økonomisk udvikling. Disse ekstra penge vil de gerne bruge på smartphones og tablets fra vestlige brands, men ikke til vestlige høje highend priser.

Morten Imsgard, Sydbank

Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank, deltager i podcasten fra Meremobil.dk.


Sådan vil markedet udvikle sig

Fokus på udviklingslandene er allerede i fuld gang, viser de nyeste tal.

Andet kvartal 2013 sammenlignet med samme kvartal 2012 tegnede sig for en vækst på smartphone markedet på 50 procent – der blev i dette kvartal solgt 283,1 millioner smartphones.

Væksten drives af netop udviklingslandene. Indien oplevede eksempelvis en fremgang på 129 procent, ifølge Canalys. Kina ligger nummer ét i denne udvikling – 88,1 millioner solgte smartphones i andet kvartal 2013 blev det til – en vækst på 108 procent.

Kina er ualmindelig vigtig

Apples aftale med China Mobile er utrolig vigtig. China Mobile er Kinas største mobilselskab med over 700 millioner abonnenter.

Vi skal huske, at Apples markedsandel i andet kvartal 2013 kun var 14,2 procent ifølge Gartner. Samsung har 31,7 procent, og er størst, blandt andet fordi Samsungs brede produktportefølge har smartphones, der gør sig godt i udviklingslandene såvel som på highend-markederne.

Smartphones under 1.500 kroner vil, ifølge ABI Research, sælge godt i fremtiden. Det forventes at salget vil gå fra 259 millioner enheder i år til 788 millioner styks i 2018, inden for lavpris-kategorien. Mellemklasse og topprodukter vil i samme periode kun stige fra 635 millioner til 925 millioner enheder.

Billigmarkedet udvides fra at udgøre 28 procent af salget i dag, til 46 procent om ganske få år.

Lyt: Podcasten ”Derfor er billig-smartphones vigtige” / ”Hvad nu Nokia?”

Episode #9 af Teknologimagasinet Meremobil handler om, hvorfor producenterne tager billigere smartphones meget seriøst.

Den sidste halvdel af programmet handler om Microsofts opkøb af Nokia. Vi har spurgt TDC, Telenor, Telia og 3 om de levner kommende Nokia / Microsoft-telefoner en chance i de danske butikker.

Podcasten fra MereMobil.dk kan lyttes på alle platforme; Android, iOS, Windows Phone, Mac, Windows osv. Afspiller og downloadlink finder du i toppen af denne artikel. Du kan også hente Meremobil i iTunes Podcast, via Tunein Radio eller finde os på YouTube.

– Sådan lytter du til teknologimagasinet MereMobil

Gæsterne i programmet er aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank. Du kan også møde Morten Steen Jensen (TDC), David Elsass (3), Jesper Lylloff (Telia) og Jess Agerbæk (Telenor).

Tilrettelæggelse: John G. Pedersen
Producer: Mike Forde

Flere reklamer i App Store på iPhone: Her kommer de

Hvis du synes, du ser flere reklamer, når du leder efter nye apps, har du ret. Apple skruer nu op for mængden af annoncer i App Store.

(mere…)
Billigere iPhone-reparation: Nu tvinges Apple til at sænke prisen

Har du en smadret skærm eller et slidt batteri? En ny historisk afgørelse betyder, at du snart kan spare mange penge på at få din iPhone fixet i Danmark.

(mere…)
Apple genopliver: iMac Pro kan være på vej

Siden Intel-dagene har der været stille. Men nu er der fundet beviser dybt i systemet, der tyder på, at Apple endelig har lyttet - iMac Pro kan være på vej.

(mere…)
Apple og Samsung går fri: Din mobil bliver (måske) hverken dyrere eller dårligere

Mens konkurrenterne kæmper med en global krise, ser de to giganter ud til at klare frisag. Se hvorfor du (måske) slipper for prisstigninger næste år.

(mere…)
iPhone 18 Pro rygte: Skjult Face ID og variabel blænde

Detaljer om A20-chippen og et nyt kamerasystem er lækket. Læs mere om de nye tekniske specifikationer på iPhone 18 Pro.

(mere…)
iPhone 17e rygte: Apple retter en mangel

RYGTE: iPhone 16e skuffede på ét bestemt punkt. Nu ser det ud til, at Apple har lyttet – og iPhone 17e får præcis den opgradering, mange har savnet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram