Smartphone-salg: Samsung taber terræn til Apple
En ny analyse fra Gartner melder om fremgang for Apple, mens Samsungs smartphone salg går tilbage.
54 millioner. Så mange iPhones har Apple langet over disken i første kvartal af 2018. Dermed er salget af iPhones i første kvartal i år to millioner højere end samme kvartal i 2017. Det fremgår af en rapport fra analyse- og rådgivningsvirksomheden Gartner. Dermed tyder det på, at tre nye iPhones i efteråret har kunnet forbedre Apples salg af iPhones; i hvert fald i første kvartal af 2018.
– Smartphones sælger dårligere end tidligere
Hvis man kigger på Samsung, er historien en ganske anden end hos Apple. Sydkoreanerne har solgt knap 200.000 færre smartphones i første kvartal af 2018 sammenlignet med samme kvartal 2017. Det betyder også, at Samsungs markedsandel er faldet fra 20,8 procent til 20,5 procent for første kvartal. I samme periode er Apple gået fra 13,7 procent til 14,1 procent.
Tallene dækker smartphonesalget på verdensplan.
Samlet set er det globale smartphone-salg steget med fire millioner, hvis man sammenligner første kvartal 2018 med første kvartal 2017. Dermed mener Gartner, at smartphone-salget oplever en anden udvikling end den, som man tidligere har set i en analyse fra International Data Corporation (IDC). Her lød dommen nemlig, at smartphone-salget var gået tilbage.
Samlet set ender det globale smartphone-salg ifølge Gartner på 378,5 millioner enheder for første kvartal 2018.
– Så er Nemid appen endelig landet
De nye tal fra Gartner harmonerer med Apples regnskab for første kvartal 2018. Her fremlagde Apple nemlig, at der var tale om en fremgang sammenlignet med samme kvartal i 2017. Bemærkelsesværdigt når Gartner dog frem til nogle andre tal end Apple. Både Apple og Gartner er dog enige om at salget er vokset med godt to millioner enheder.
Mere til historien
Hvis man kigger nærmere på salget af iPhones er det oftest lavest i andet kvartal. Det fremgår af Apples regnskab.