OnePlus: 5T er vores hurtigst sælgende telefon
Ifølge den kinesiske producent har OnePlus 5T slået tidligere salgsrekorder. Men OnePlus vil ikke fortælle, hvor mange der er solgt.
“OnePlus 5 er OnePlus’ hurtigst sælgende smartphone” hed det omkring lanceringen af OnePlus 5. Og nu gentager OnePlus succesen med salget af OnePlus 5T. Det fremgår af mobilproducentens Twitter-konto.
Ifølge OnePlus blev OnePlus 5T selskabets hurtigst sælgende produkt i løbet af seks timer. Det er uvist, hvad det helt præcist betyder. OnePlus har nemlig ikke knyttet nogle tal til deres Tweet. Derfor er det også svært at sætte salget i relation til andre OnePlus-produkter. Det samme var i øvrigt tilfældet, da OnePlus tweetede næsten det samme om forgængeren.
– OnePlus 5T test – stort set en OnePlus 5
OnePlus er ikke blege for at se salget af OnePlus 5T som en succes. På Twitter har det kinesiske firma delt et kø-billede fra Indien. Hertil skriver OnePlus, at der var “massive køer” for at få fingrene i OnePlus 5T. Igen har OnePlus ingen tal på, hvor mange der slog vejen forbi.
I forbindelse med salget af forgængeren satsede teleselskabet 3 på en event. Her dukkede der efter sigende mere end 300 mennesker op. Det er uvist, hvorfor OnePlus ikke selv kan give tal for salget af OnePlus 5T og antallet af mennesker i køerne.
– OnePlus 3 og OnePlus 3T får Android 8.0 Oreo
Med lanceringen af OnePlus 5T udgår forgængeren OnePlus 5. Det har OnePlus tidligere bekræftet. Dermed er OnePlus 5T den eneste telefon, som det kinesiske selskab sælger i julehandlen.
OnePlus 5T deler flere specifikationer med sin forgænger. Eksempelvis har de samme processor, samme mængde hukommelse og samme batterikapacitet. OnePlus 5T har dog en lidt større skærm og et opdateret kamerasystem.
Mere til historien
OnePlus har tidligere lancerede særudgave af sine telefoner. Det tæller eksempelvis “OnePlus 5 JCC Limited Edition”, der blevet skabt med hjælp fra en fransk modedesigner.