Det forventer vi Apple lancerer tirsdag aften

Apple er klar med tre iPhone-modeller, nyt Apple TV, nyt Apple Watch og iOS 11-opdateringen. Se vores forventninger her.

Invitationen til det der ventes at være Apples iPhone 8-event

Invitationen til det der ventes at være Apples iPhone 8-event

Apple har indkaldt til deres store efterårs-event, som finder sted tirsdag den 12. september 2017. Men det er måske ikke helt som det plejer. Det er nemlig 10 års jubilæum for den første iPhone.

Derfor har rygterne også svirret markant om en helt særlig iPhone, der markerer begivenheden, og måske byder på et helt nyt design i forhold til de ”almindelige” modeller fra Apple.

Selvom det altid er farligt, at komme med en masse forudsigelser – specielt når det kommer til Apple-events, så vover vi alligevel pelsen.

Der har floreret en række rygter de seneste måneder. Apple har ikke kommenteret på de mange rygter og invitationen afslører heller ikke meget denne gang. Faktisk har den kun ordlyden ”Let’s meet at our place”. Og stedet eventen finder sted er det nye Steve Jobs Theater, som ligger i Apples hovedkvarter i Cupertino.

De første mange år plejede Apple kun at udsende én ny iPhone-model om året, men de seneste lanceringer har budt på flere modeller. Fra 2013 begyndte de med mere end to modeller. Her udsendte de iPhone 5C og iPhone 5S og fra 2014 kom så iPhone 6 og iPhone 6 Plus.

BAGGRUND: iPhone gennem tiderne – vi ser tilbage

iPhone X

iPhone X ventes at være den særlige jubilæums-udgave af iPhone. iPhone X betyder kort sagt også iPhone 10 – da X er romertallet for 10.

Telefonen har været kendt som iPhone X, iPhone Edition og iPhone 8. Men i weekenden op til lanceringen kom det frem, at der i iOS 11 er spottet, at navnet bliver iPhone X.

iPhone X er navnet Apples 10-års jubilæums-iPhone

Det rygtes, at iPhone X kommer med et nyt design i forhold til de senere modeller. Forventningen går på, at telefonen får en 5,8 tommer OLED-skærm, som går fra kant-til-kant.

Processoren ventes, at være en seks kernet A11 Fusion SoC processor.

Hjem-knappen er væk til fordel for en touch-baseret løsning på skærmen. Måske noget der minder om Apples feature 3D-Touch. Forsvinder ”hjem-knappen” så forsvinder den fingeraftrykslæser vi kender i dag, TouchID, også. Om fingeraftrykslæseren så rykker på bagsiden er lidt udvis.

De lækkede informationer, der er kommet i weekenden fra iOS 11 gør os også lidt klogere på den længe rygtede ansigtsgenkendelse. Navnet ventes at blive Face ID.

iOS 11 læk giver flere detaljer om “iPhone X”

Vi forventer også, at iPhone X vil kunne optage 4K-video med 60 billeder pr. sekund. Samt at den understøtter trådløs opladning. Derfor kommer den forventeligt nok også med glas bagside.

Kameraet i iPhone X vil være på 12 megapixels, mens frontkameraet vil være på 7 megapixels. Frontkameraet vil kunne optage i 1080p med 30 fps.

En ny feature vil være, at kameraet kan kreere forskellige ”DSLR-billeder”. Dette er en tilføjelse til den eksisterende ”Portait Mode”, der findes på iPhone 7 Plus.

TIP: Tag fede portrætter med iPhone 7 Plus

iPhone X kan måske blive præsenteret som aftenens ”one more thing”…

10 år med iPhone

iPhone 8 og iPhone 8 Plus

Tidligere var det forventet, at Apple ville lancere modeller med navnene iPhone 7S og iPhone 7S Plus, mens den særlige udgave ville få navnet iPhone 8. Men de seneste rygter går mere mod, at den særlige jubilæums-model får navnet iPhone X, mens de to andre hedder iPhone 8 og iPhone 8 Plus.

Størrelsen og designet på telefonerne vil formentlig minde om designet på iPhone 7 og iPhone 7 Plus. Det ventes derfor også, at de vil minde meget om forgængerne med små ændringer. Disse ændringer vil dog formentlig være på hardwaren, der selvfølgelig er opgraderet. Det ventes dog ikke, at iPhone 8 og iPhone 8 Plus vil komme med nogen revolutionerende nyheder.

Vi regner med, at alle de nye iPhone-modeller vil komme med den nye mobilprocessor Apple A11.

iPhone er stjernen – men…

Der er ingen tvivl om, at det vil være de nye iPhone-modeller, som vil være stjernerne til denne event. Men vi forventer også, at Apple har mere i ærmet.

 – WEB-TV: Sådan bruges “Forstyr ikke under kørsel” på iPhone

Apple TV med 4K

Det nuværende Apple TV (4. generation) blev lanceret for to år siden og her kom en del nye muligheder.

Det nye Apple TV kommer med et opdateret operativsystem, samt en App Store, hvilket der ikke er på det nuværende Apple TV. Det nye Apple TV kører på systemet “tvOS” som er en særlig udgave af iOS-styresystemet, men denne er bygget til TV-platformen. 4. generation af Apple TV bød på muligheden for, at spille med vennerne, shoppe fra sofaen og lytte til Apple Music.

Men understøttelsen af 4K mangler. Og det virker til, at den nye 5. generation vil understøtte både 4K og HDR. Og dermed komme med en opløsning på 3.820 x 2.160-pixels.

Desuden rygtes det, at Apple TV 5. generation kommer med A10X Fusion chip og 3 GB RAM. I forhold til det nuværende Apple TV er det en opgradering fra A8-chippen og 2 GB RAM.

Generelt har Apple ikke opdateret deres Apple TV særlig ofte. Men ved de nu har udviklet tvOS, som er en del af iOS-platformen, giver det mening at opdatere oftere.

Apple Watch Series 3

Ved sidste års event var Apple klar med en ny generation af Apple Watch. Denne fik navnet Apple Watch Series 2.

I forhold til første generation af Apple Watch, så kom Series 2 med GPS, hurtigere hardware og en større softwareopdatering. Apple Watch Series 2 blev ligeledes vandtæt.

 – Apple Watch Series 3 på vej med understøttelse af LTE

Den kommende Series 3 ventes, at gå skridtet videre. Eksempelvis rygtes det, at Apple Watch nu bliver mindre afhængig af iPhone. Derudover går rygterne på, at den komme med en microLED-skærm og ikke en OLED-skærm, som Series 2.

Der går også rygter om, at Apple Watch kommer med 4G understøttelse, hvilket kan ske med en e-SIM-løsning. Det er dog uvist om det også vil betyde, at uret kan foretage og modtage opkald uden forbindelse til en iPhone. Der har været rygter om et kamera. Samsung har tidligere haft smartwatches med kamera, men har fjernet det i de seneste generationer.

Kommer Apple allerede med en ny opgradering af Apple Watch, så vil det formentlig være for at ramme markedet med et stærkere produkt, der måske kan få flere folk til at købe et smartwatch.  Markedet for smartwatches er endnu ikke, hvad forventningerne til det ellers var.

Andre nyheder?

Det ventes ikke, at Apple vil lancere nye MacBooks, iPads eller lignende til eventen. Der blev lanceret nye MacBooks tidligere i år. Dog ventes det, at vi inden længe også får frigivet den endelige version af den nye MacOS. Apple vil måske afsløre datoen for frigivelsen af den endelige iOS 11-software – samt formentlig også softwaren til watch OS 4.

 – iOS 11 – alt du skal vide om den store opdatering

iOS 11 softwaren vil i øvrigt måske byde velkommen til Animoji, der er næste ”generation” af emojis. Du kan her blive klogere på, hvilke iOS-enheder, der ikke længere vil blive understøttet af iOS 11.

 – Disse Apple enheder kan opdateres til iOS 11

Skal man tro den lækkede iOS 11-firmware, så vil vi også se Apple præsentere nogle nye AirPods. I firmwaren fremvises nemlig en ny udgave af AirPods, der roteres 360 grader. Designet på disse ser dog ud til at være næsten identisk med sidste års model. Det virker mest til, at være den lille opbevarings”boks” der er ændret en smule. Ud fra den lille video at dømme, så er ladeindikatioren nu rykket uden på kassen i stedet for inden i, som den er på de nuværende. Ligesom der er placeret en knap uden på kassen.

Den lækkede firmware har også referencer til USB Type C-stik standarden. Men om det betyder iPhone X, iPhone 8 og iPhone 8 Plus – eller blot en af dem udstyres med denne standardport fremfor Apples Lightning er uvist. Apple har dog gjort det på de seneste MacBook-modeller. Men det kan også være, at det blot er fordi det bliver Lightning i den ene ende og så et USB Type-C i stedet for USB-A i den anden ende af strømadapteren.

Vi bliver klogere på alt tirsdag aften…

Hvad Apple helt præcis har i ærmet bliver vi klogere på i morgen aften fra klokken 19.00 dansk tid og nogle timer frem.

MereMobil.dk dækker eventen og gør vores bedste for, at holde dig helt opdateret på alle nyhederne.

Mere til historien

Da Apple afholdt deres keynote i forbindelse med WWDC i juni 2017 fremviste de en del af de nyheder, der er i iOS 11.

Læs også:
iPhone 8 salgsstart måske først senere i år

Google dropper måske tablet-markedet

RYGTE: Ifølge rapporter dropper Google deres Pixel Tablet 3 og forlader tabletmarkedet – igen.

(mere…)
Shazam har rundet 100 milliarder sange

Den Apple-ejede musikgenkendelses-tjeneste har nu identificeret over 100 milliarder sange.

(mere…)
iPhone SE kommer måske tidligere end forventet

Apples næste iPhone ventes at blive en ny SE-udgave og denne forventes tidligere end først antaget.

(mere…)
Rygterne svirrer om Vision Pro 2-headset

Der svirrer rygter om, at Apple arbejder på næste generation af deres Vision Pro-headset.

(mere…)
Samsung Galaxy A56: Alt hvad vi ved indtil videre

Den kommende prisvenlige Samsung Galaxy A56 får hurtigere opladning. Her er hvad vi ellers ved om A56.

(mere…)
Apple opdaterer: Disse telefoner er forældede

OVERBLIK: Listen over forældede iPhones og Apple Watch er opdateret. Se den her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram