YouSee har åbnet for test af Wi-Fi Opkald

Wi-Fi Opkald og samtaler over LTE (4G) er nu åbnet hos YouSee for testkunder, men i første omgang kun for udvalgte Samsung modeller.

Wi-Fi opkald (Foto: MereMobil.dk)

Wi-Fi opkald er nu understøttet hos YouSee (Foto: MereMobil.dk)

Landets største teleselskab, YouSee (TDC), har åbnet for Wi-Fi Opkald (Wi-Fi Calling) i deres mobilnet. En begrænset gruppe testkunder har mulighed for at afprøve funktionen.

Med Wi-Fi Opkald kan kunderne udnytte det trådløse netværk i hjemmet og på jobbet til forbedring af indendørsdækningen.

YouSee har desuden VoLTE (Voice over LTE / samtaler via 4G) i deres netværk. Det betyder, at opkald der er startet på Wi-Fi automatisk sendes over på mobilnettet, når zonen med Wi-Fi dækning forlades.

Lige nu er det kun udvalgte Samsung telefoner der understøttes. iPhone-brugere kan endnu ikke benytte muligheden, men det skulle være på vej. De understøttede Samsung serier er Galaxy S6, Galaxy S7 og Galaxy S8 samt 2017-modellerne af Galaxy A3 og Galaxy A5.

Wi-Fi Opkald aktiveres via indstillinger på telefonen. YouSee har her en udmærket guide til hvordan Wi-Fi Opkald aktiveres.

For at benytte Wi-Fi Opkald hos YouSee kræver det en nordisk udgave af Samsung-telefonerne samt den nyeste tilgængelige software.

Befinder man sig i udlandet kan Wi-Fi Opkald ikke benyttes. Du kan altså ikke udnytte Wi-Fi på f.eks. et hotel i Barcelona til at foretage opkalde igennem.

TIP: Sådan aktiverer du Wi-Fi Opkald på iPhone

Wi-Fi Opkald åbnes løbende hos de forskellige operatører og teleselskaber. Tidligere har Telenor og 3 sat stikket i, men også det Telenor-ejede CBB giver kunderne adgang til muligheden.

3: Udvalgte Android-telefoner får nu Wi-Fi Opkald

Til MereMobil.dk oplyser YouSee, at de vil åbne Wi-Fi Opkald for alle kunder, inden for en kortere periode.

Mere til historien

Lige nu er det uklart om kunder hos Telmore, deres ejes af TDC, og benytter TDC-netværk, også kan bruge Wi-Fi Opkald.

Læs også:
BAGGRUND: Derfor er Wi-Fi Opkald en game-changer


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.