HTC på vej med nyt flagskib – invitationerne sendt ud
HTC har udsendt invitationer til en ny event, hvor de vil afsløre deres næste flagskib. Krydset er sat i kalenderen i midten af maj.
Mange af forårets topmodeller er præsenteret og mere eller mindre på vej i butikkerne, hvis de ikke allerede er landet i handlen.
Men nu melder HTC sig klar til, at offentliggøre deres bud på et ny flagskib.
Det ventes HTC vil afsløre telefonen, som der florerer rygter om under navnet HTC Ocean. Om den blot får navnet HTC U eller der følger noget efter, som på HTC U Play og HTC U Ultra, der blev lanceret tidligere på året er endnu uvist.
– HTC U Ultra og HTC U Play er landet i butikkerne
Sikkert er det dog, at HTC vil afsløre den nye topmodel tirsdag den 16. maj 2017.
Squeeze for the Brilliant U. 05.16.2017 https://t.co/89OuHXbBlt pic.twitter.com/jLaeFD2wMW
— HTC (@htc) April 20, 2017
Ifølge rygtebørsen, så ventes den kommende topmodel fra HTC at komme med følgende specifikationer: 5,5 tommer QHD skærm, Snapdragon 835 processor med Adreno 540, 4 GB RAM, 64 GB intern hukommelse, 12 megapixels kamera, 16 megapixels frontkamera, Android 7.1 Nougat fra salgsæsken og derudover skulle den være IP57 certificeret.
HTC har dog ikke kommenteret på de mange rygter. Men om en lille måneds tid er vi meget klogere på det kommende produkt fra den taiwanesiske producent.
– TEST: HTC Ultra – feltet er kørt fra HTC
Du kan i øvrigt følge nedtællingen til eventen på HTC’s hjemmeside, samt få besked fra HTC vedrørende link til livestream.
Mere til historien
I Kina skulle modellen komme med hele 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse.