Spotify på vej med Hi-Fi lydkvalitet

Lyd i CD-kvalitet på Spotify kan blive en realitet inden længe. Netop nu tester Spotify en type abonnement, hvor brugerne kan betale for at få Hi-Fi lyd.

Spotify Premium kører netop nu på en forsøgsordning

Spotify Premium kører netop nu på en forsøgsordning

Spotify er verdens største streamingtjeneste på markedet, men Spotify har haltet efter nogle af konkurrenterne, som Tidal, når det kommer til lydkvaliteten. Men det gør Spotify nu noget ved.

 – Spotify runder 50 millioner betalende kunder

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

De seneste dage er flere brugere blevet mødt af en ”popup” i applikationen, som gør det muligt, at opgradere abonnementet til ”Spotify HiFi”. I denne udgave af Spotify tilbydes ”lossless lyd” i CD-kvalitet, der er 16-bit 44.1 kHz.

Det nye ”Spotify Hifi” tilbydes tilfældige brugere i en forsøgsordning. Her tester Spotify forskellige tilbud og prissætninger, så de ved hvad der fungerer bedst. Dog ses det blandt andet på Reddit, at nogle brugere har skulle opgradere fra familieabonnementet til Spotify HiFi for 10 dollars ekstra, hvilket altså er dobbelt pris af Spotify Premium. Det skriver The Verge.

 – Spotify har opbygget en kæmpe gæld

Skulle dette blive den endelige pris, så vil Spotify Hi-Fi formentlig få en pris på 199 kroner om måneden, hvilket også matcher Tidals danske pris på Tidal HiFi.

Der er også brugere af Spotify, der skriver på Twitter, at de har fået priser der inkluderer én gratis vinyl, samt løbende tilbud på vinyler, der sælges i begrænset oplag. Denne koster 5 dollars oveni Spotify Premium.

Den endelige pris er endnu ikke oplyst, da funktionen ikke er officielt lanceret. Netop nu florerer forskellige tilbud altså til de, som er med i forsøgsordningen.

Hvis du går op i lydkvalitet så tag et lyt på vores podcast om blandt andet streaming-lyd hvor vi går i dybden med emnet.

Mere til historien

Vil du betale ekstra for, at få god kvalitet på streamingtjenester eller er den “fin” nok til dig den som Spotify har i dag? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.