Samsung klar med stemmeassistenten Bixby

Når Samsung i næste uge afslører efterfølgeren til Galaxy S7’erne, som ventes at få navnet Galaxy S8, så bliver det med den digitale assistent Bixby.

Samsung har onsdag den 29. marts 2017 indkaldt verdenspressen til afsløringen af deres næste store topmodel, der ventes at få navnet Galaxy S8. Og i forbindelse med dette, så er det også premieren på deres nye digitale assistent Bixby.

 – Samsung dokument afslører stemmeassistenten Bixby

Det er endnu uvist, hvilke sprog Bixby kan fra start. Dog er dansk med meget stor sandsynlighed ikke et af dem. Af alle de stemmeassistenter der findes, så er det faktisk kun Apples Siri, der i dag taler dansk. Dansk er endnu ikke understøttet på hverken Microsofts Cortana, Amazons Alexa eller Googles Assistant. Det skriver Business.dk.

Det er ikke kun dansk, som de ikke taler. Det er faktisk generelt for de nordiske sprog. Og dette til trods for, at vi i de nordiske lande er hurtige til at tage ny teknologi til os – og bruge den.

Samsung købte i 2016 selskabet Viv Labs, der tidligere har hjulpet Apple med udviklingen af Siri. Dog er Bixby udviklet primært at Samsung selv før opkøbet af Viv Labs.

 – Googles Assistent kommer til ældre Android versioner

Oplysningerne om Bixby er endnu begrænset. Dog er det bekræftet af Samsung selv, at Bixby er med på det næste flagskib.

– ”Bixby vil blive en ny, intelligent brugerflade på vores udstyr. Fundamentalt forskellig fra andre taleagenter eller assistenter på markedet vil Bixby give en dybere oplevelse,” lover Injong Rhee, som er ansvarlig for Samsungs forskning og udvikling inden for software.

 – Google lover flere sprog til Google Assistant

Der skulle være en særlig ”knap” på Galaxy S8, som åbner Bixby op. Dermed kan den aktiveres uden, at telefonen behøver låses op først.

Fra starten vil Bixby i første omgang kun virke med nogle pre-installerede applikationer, som Amazon og Pinterest. Samsung lover, at Bixby vil kunne udføre en række opgaver på sigt. Det vil blandt andet blive så Bixby kan udvides til andre af Samsungs produkter, som vaskemaskiner, køleskabe m.v.

 – Samsung Galaxy S8 – nye lækkede billeder og priser

MereMobil.dk dækker Samsungs event på onsdag, hvor det altså ventes de offentliggør både Bixby og Galaxy S8.

Mere til historien

Samsung har tidligere forsøgt sig med den digitale assistent S Voice i forbindelse med lanceringen af Galaxy S3 i 2012. Denne blev aldrig et stort hit.

Nye mellempris-telefoner: Samsung Galaxy A56 og A36 er på vej

To nye midrange-telefoner er på vej fra Samsung og lanceres formegentlig snart.

(mere…)
Prisvenlig Galaxy Z Flip FE antydes

En opdatering har antydet en kommende Galaxy Z Flip FE - en prisvenlig fliptelefon fra Samsung.

(mere…)
Volvo EX90 og Polestar 3 virker nu med Samsung-telefoner

Nu kan din telefon bruges som bilnøgle i endnu flere biler.

(mere…)
Samsung Galaxy S24-serien får flere Galaxy S25-funktioner

Der kommer en stor og spændende funktionsopdatering til Galaxy S24-serien

(mere…)
Den første store opdatering til Galaxy S25-serien kommer nu

Samsung Galaxy S25 Ultra og dens søskende får nu deres første store opdatering.

(mere…)
Nu budgettelefon fra Samsung præsenteres snart

Samsung Galaxy A56: Lækager afslører design og mulige specifikationer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram