Nokia: Interessen for Nokia 6 er stor
Nokia Connecting People. Sådan var sloganet engang, men interessen for Nokia er stadig stor. Nokia 6 har allerede noteret for 250.000 interesserede købere.
Nokia har præsenteret den nyeste telefon, Nokia 6, i næsten stilhed. Telefonen lanceres kun på det kinesiske marked, i hvert fald i første omgang.
– Nokia 6 – den første Nokia fra HMD er introduceret
Selvom Nokia er finsk, så har den succes firmaet tidligere havde sat dybe spor. Interessen er nemlig fortsat stor rundt i verden, heriblandt Kina.
Hjemmesiden JD.com har kunne registrere mere end 250.000 interesserede købere af Nokia 6 på få timer. Det er ikke muligt, at registrere sig hele døgnet, men kun en del af tiden. Selve salget begynder den 19. januar 2016. Det skriver GSMArena.com.
Nokia 6 er ikke en topmodel, men en telefon for ”masserne”. Prisen er på 245 dollar, hvilket svarer til omkring 1.700 danske kroner – uden moms, told, fortjeneste og afgifter.
– Nokia lover flere annonceringer den 26. februar
Til vores marked så forventes det, at vi også i Danmark får en ny Nokia-telefon i nær fremtid. Nokia har allerede nu afsløret at de søndag den 26. februar vil komme med nye annonceringer.
Den kommende topmodel fra Nokia rygtes at få navnet Nokia E1. Tror du, at Nokia igen kan blive et succesfuldt brand?
Mere til historien
På MereMobil.dk har den seneste uge oplevet stor opmærksomhed fra andre medier omkring Nokia. Således har John G., vores chefredaktør, deltaget i hele tre radiointerviews om netop Nokia og Nokia 6.
Læs også:
– Køberne har ventet på Nokia
– Tak for alt, Nokia!