SMS-bøvl med 3’s kunder driller Tjeep

Jura og teknik spænder ben for Tjeep, hvor kunderne stadig ikke kan modtage SMS’er fra konkurrenten 3.

3-hund

Ingen SMS’er fra 3 til Tjeep – jura og teknik er årsagen (Foto: 3)

Kunder hos 3 kan ikke sende SMS-beskeder til kunder hos det nye lavpris-mobilselskab Tjeep. Den modsatte vej er der ingen problemer.

Sådan har det været siden lanceringen i midten af september, og det er blot et af flere problemer Tjeep slås med.

Det er svært at blive klog på hvor sagen præcist står, men umiddelbart ligger den nok i grænselandet mellem teknik og juridiske tovtrækkerier.

Da MereMobil.dk beskrev problemstillingen i fredags (4. november 2016), rykkede processen sig en smule.

– ”Vi er i dialog med 3 om at få dette løst hurtigst muligt,” siger Kim Damkær, adm. direktør i Tjeep, her mandag eftermiddag.

Kan tage tre måneder

Tjeep benytter Tel42 som MVNO (Mobile Virtual Network Operator). Det er dem som håndterer den bagvedliggende infrastruktur op mod de andre operatører. Ifølge 3 fremsendte Tel42 først i slutningen af september en forespørgsel til 3 med anmodning om en aftale.

– ”For at vi kan sende SMS fra vores kunder til Tjeeps kunder, så skal vi have en aftale om samtrafik forhandlet på plads og implementeret i vores netværk og billing systemer. Det er en proces, som kræver en del mere end ’et flueben i systemet’. Normalt tager processen omkring tre måneder fra en aftale er indgået. Vi fik først en forespørgsel på dette fra Tele42 i slutningen af september, og gør hvad vi kan for at få aftalen implementeret så hurtigt som muligt,” fortæller 3’s pressechef Rikke Juul Hansen til MereMobil.dk.

Kim Damkær fra Tjeep bekræfter, at der netop i dag er underskrevet en sådan aftale.

– ”Jeg respekter 3’s ret til at behandle sagen efter de retningslinjer og procedurer de har, men jeg er alligevel overrasket. Generelt har vi mødt velvilje fra branchen. Vores andre aftaler faldt på plads efter få dage. Men som sagt arbejder vi på en løsning,” siger Tjeeps adm. direktør.

Aftalerod

Tjeep har via Tel42 indgået aftaler med operatørerne, men vidste ikke, at det krævede en selvstændig aftale med 3 – specifikt på SMS.

– ”Vi var ikke klar over, at vi skulle have en selvstændig aftale med 3 på SMS grundet vores set-up med Telenor. Vi håber at kunne løse dette i denne uge af hensyn til kunderne,” siger Kim Damkær

Bolden ligger hos 3. Bekræfter Rikke Juul Hansen.

– ”Vores IT afdeling i Sverige er i øjeblikket i gang med at planlægge implementeringen og kan inden længe vende tilbage med mere info om hvornår og hvordan. Seneste melding er, at projektet nu forventes at være implementeret om 3-4 uger,” lyder det fra 3.

Mere til historien

Tjeep har tidligere oplyst, at hvis man føler sig fanget hos selskabet, skal man kontakte deres kundeservice.

3 udvider 3LikeHome med flere lande

Det bliver snart muligt at bruge mobilen i Egypten og Pakistan ligesom du gør i Danmark med 3LikeHome.

(mere…)
Prøv et abonnement hos 3 gratis i 30 dage

3 er klar med et nyt gratis produkt i sortimentet. Et prøveabonnement med fri tale og fri data i 30 dage.

(mere…)
RCS på iPhone har lange udsigter

Vi har spurgt de danske teleselskaber, hvor de står i forhold til RCS-beskeder på iPhone. Du skal væbne dig med tålmodighed.

(mere…)
Få 5G internet til skarp sensommer pris

Teleselskabet 3 er klar med et ”brandvarmt” sensommer-tilbud på 5G-internet med tilfredshedsgaranti. Se prisen her.

(mere…)
Må EU scanne dine beskeder?

EU's våben mod deling af seksuelt krænkende indhold skaber store problemer.

(mere…)
Teleselskabet 3 oplever markant fremgang

KORT NYT: Første kvartal 2024 har været rigtigt godt, når det kommer til kundevæksten, hos teleselskabet 3.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram